Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved
hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at
forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han
var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste,
og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads
ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som
der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for
de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og
venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre,
har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han
førte et gjæstfrit Hus.
Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til
Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til
at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber
havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie
Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R.
og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar
gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg (V, 447),
og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700)
H. Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først
i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom
havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone
opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den
Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Foruden som U. A. H.s
Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse
efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg
forenede Godser Boller og Møgelkjær.
Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det
selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger
i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf
ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom
endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en
betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt,
at han betroede hende alle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed
gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie,
og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun
var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes
Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet
for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa
lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
