Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694-1763, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optagen af den Tanke, om han ikke skulde forsøge, i Tillid til
den svenske Bondestands Hjælp, med Vaabenmagt at sætte Sønnens
Valg igjennem; men han fik Samvittighedsskrupler, om en saadan
Krig vilde være retfærdig, og den, hos hvem han da søgte Raad
under denne Tvivl, var H. Hvad der imidlertid mest fyldte Kongens
Korrespondance med H. og var Gjenstand for deres
Samarbejde, var naturligvis de Sager, der hørte under H. som Embedsmand,
og her traadte denne dels op som Kongens vigtige Raadgiver,
dels som en Slags Expeditionssekretær for ham.
Det var en Mangfoldighed af Forretninger, der laa under H.
i hans forskjellige Embedsstillinger. Som Medlem af Konseillet
deltog han jævnlig i Overvejelser om vigtige udenrigske Spørgsmaal
og i Forhandlinger med fremmede Diplomater; men den Rolle,
han spillede paa dette Omraade, var næppe overvættes betydelig.
Han stod her naturlig i Skygge, først for Schulin, siden for J. H. E.
Bernstorff. Men der var Forhold nok i andre Retninger, hvor han
udøvede stor Indflydelse, særlig som Oversekretær i Kancelliet og
som Patron for Universitetet. Han indtog i Ordets fuldeste Forstand
en Præsidents Stilling i danske Kancelli. Dette var efter
Christian VI’s Tronbestigelse blevet reorganiseret som et virkeligt
Kollegium, medens det i Frederik IV’s sidste Tid kun havde været
et Expeditionsbureau for Konseillet, og H. forstod at hævde dets
selvstændige Stilling, saaledes at det under hans Ledelse ikke
sjælden gav Erklæringer, der slet ikke havde været refererede i
Konseillet og faaet dettes Stadfæstelse; men ved Siden deraf
afgjorde han i Virkeligheden ikke faa Sager paa egen Haand, uagtet
man skulde have ventet at se dem blive behandlede af Kancelliet.
Det laa imidlertid ikke i H.s Natur at se med Skinsyge paa andre
begavede Mænd, og da under Frederik V Henrik Stampe som
Generalprokurør tilførte Kancelliet sin fremragende Begavelse,
forstod H. at stille sig i det rette Forhold til ham og lade ham i
sandeste Forstand være Kancelliets juridiske Konsulent.
H. var næppe nogen udmærket begavet Mand; men han var
en dygtig Natur, der saa sundt paa Sagerne, røgtede sin Gjerning
i forskjellige Retninger med stor Samvittighedsfuldhed og havde
betydelig Arbejdsevne. Han kunde vistnok optræde med Myndighed;
men hans Embedsførelse var tillige præget af Humanitet. Et
elskværdigt Træk hos ham var saaledes hans Lyst til i visse
Tilfælde at faa Sager afgjorte med det gode, inden de kom til
Kongens Kundskab. Da en Gang saaledes en Præst havde fornærmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
