Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Hans Peter, 1811-93, Digter - Holst, Hans Peter, 1839-93, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kammerherre, Grev Schulin paa Petersgaard, og her, i den naturskjønne
Egn med de store, ensomme Strandskove, vaktes han for Alvor til
poetisk Virksomhed. «Selskabet for de skjønne Videnskabers
Forfremmelse» havde udsat en Pris for de 4 bedste Romancer med
Æmner af dansk Historie, og H. konkurrerede med de af
Oehlenschläger kjendelig paavirkede Romancer «Svend Tveskjæg», «Aslaug»,
«Kong Skjold» og «Kong Valdemars Stævne». Prisen tilkjendtes
ingen, men H. fik ligesom Paludan-Müller «Hæderlig Omtale» og
vendte efter et Aars Ophold paa Petersgaard tilbage til Hovedstaden,
hvor han udgav Romancerne og 1833 blev Lærer i Dansk
ved Efterslægtselskabets Realskole. I 1835 begyndte han Udgivelsen
af «Nytaarsgave fra danske Digtere», hvoraf 4 Aargange udkom,
1836 blev han Lærer i Dansk ved Landkadetakademiet, og 23. April
s. A. ægtede han Maria Christina Amalia Holm (d. 10. Jan. 1894),
Datter af Oberstlieutenant af sjællandske Lansenerer Gudmand H.
H. havde ved sine 4 Romancer vakt en Del Opmærksomhed,
og denne var bleven forøget ved de Poesier, han i de følgende
Aar offentliggjorde, men det var dog først ved sit Mindedigt i
Anledning af Frederik VI’s Død 1839, at han med ét Slag vandt
et Navn. Digtet blev til paa den Maade, at Georg Carstensen –
Tivolis Stifter – foreslog ham at skrive en kort, versificeret Text
til et Mindeblad om den nys afdøde Konge, og under en Spaseretur
paa Volden fremstod Digtet til Akkompagnement af
Kirkeklokkernes Ringen. Allerede de første Linjer: «O, Fædreland, hvad
har du tabt, din gamle Konge sover» tolkede lige saa sandt som
smukt Nationens Følelser ved den patriarkalske Landsfaders Død,
og ved sin ædle Simpelhed gjorde det en lignende Virkning som
i sin Tid Ewalds Kantate over Frederik V; det spredtes over hele
Landet i en Uendelighed af Exemplarer, blev sat i Musik af Weyse
og indbragte endogsaa Forfatteren en ikke ringe Sum, dels i direkte
Honorar, dels i Form af en Hædersgave, som overraktes ham af
Mænd, der havde staaet Frederik VI personlig nær. Kjønt og
morsomt fortæller H. selv i «Fra min Ungdom» om den Forgudelse,
han den Gang var Gjenstand for (se Digtene «En Løve» og
«Honoraret»), men – ganske naturlig – udeblev Reaktionen ikke. Et
Aaret efter (1840) udgivet Bind «Digte» fremkaldte en ganske vist
ikke helt uberettiget, men dog temmelig ubillig Kritik, og i en
psevdonym Piece (hvis Forfatter var Islænderen Grimur Thomsen)
beskyldtes han endogsaa for at have plagieret ikke faa tyske Digte,
en Beskyldning, der fremkaldte et Forsvar fra J. L. Heibergs Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
