- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
3

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Elisabeth Frederikke Margrethe, 1811-91, Skuespillerinde - Holst, Erik Begtrup, f. 1828, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var der noget saa idealt rent og skjønt udbredt, at det gjorde,
om ikke noget betagende, saa dog altid et harmonisk Indtryk
paa Tilskueren. At gribe og røre mægtig formaaede Jfr. H.,
der 15. April 1834 blev gift med nedennævnte Skuespiller W. C.
Holst, egentlig aldrig, men til Gjengjæld vidste hun at anslaa
alle de finere og ædlere Strænge i Tilskuerens Bryst, saa at de
vibrerede længe og velgjørende. Efterhaanden som Aarene gik,
lykkedes det naturligvis Fru H. i højere Grad at frigjøre sig for
sin egen Personlighed og give sig mere hen i Rollen, og i Roller
som Gulnare i «Aladdin», Sigrid i «Amleth» og Ingeborg i «Kjartan
og Gudrun» viste hun, hvilken Sjæl, Varme og Inderlighed hun
kunde lægge i sit Spil. Af hendes Repertoire, som omfatter henved
250 Roller, kan fremhæves: 1829 Ophelia i «Hamlet», 1830
Amalie i «Røverne», 1833 Johanna i «Johanna d’Arc», Marie i
«Bagtalelsens Skole», Ingeborg i «Dronning Margareta», 1834 Clara
i «Egmont», Championetta i «Kjærlighed ved Hoffet», 1835 Coronata
i «Alferne», Sophie i «Erik og Abel», 1837 Regisse i «Svend
Dyrings Hus», 1840 Cecilie i «Badet i Dieppe», 1841 Gabrielle i
«Gabrielle de Belle-Isle», 1849 Lady Algernon i «Tonietta», 1851
Cordelia i «Kong Lear», 1852 Jfr. Kirstine i «Tycho Brahes Ungdom»,
1857 Thora i «Hakon Jarl», 1861 «Dronning Margareta»,
1864 Fru Helvig i «Svend Dyrings Hus», 1869 Grisola i «Pottemager
Walter». I de senere Aar anvendtes Fru H. ikke meget,
hun optraadte sidste Gang 8. Maj 1870 som Ingrid i «Brylluppet
paa Ulfsbjærg», afskedigedes ved Theateraarets Udgang og døde
8. April 1891.

Illustr. Tid. XII, 145.

Edgar Collin.


Holst, Erik Begtrup, f. 1828, Læge.
H., en Søn af Sognepræst Hans Gjørup H. i Sjørslev paa Mors og Eline Jacobine f.
Mørch, fødtes 12. Okt. 1828 i Sjørslev. Dimitteret fra Slagelse
Skole 1846 begyndte han sine medicinske Studier, var under Krigen
1849-50 Underskibslæge, derpaa i længere Tid Kandidat ved
Almindeligt Hospital og tog i 1854 Lægeexamen. 1855 nedsatte
han sig som Læge i Korsør, hvor han i 1856 adjungeredes den
gamle Stads- og Distriktslæge og saaledes blev den fungerende
Embedslæge under den voldsomme Koleraepidemi i Korsør i 1857,
hvilken gav H. Lejlighed til at udmærke sig, ikke alene ved
Omsigtsfuldhed og Utrættelighed, men ogsaa ved dygtige litterære
Koleraarbejder-, disse og fornemmelig hans Doktordisputats (1859)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free