- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertzberg, Niels, 1759 - 1841, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjenere. Han blev Præst mod sit Ønske; da de filanthropiske og
naturhistoriske Interesser tidlig havde faaet stor Magt over ham,
men da Vejen var lagt for ham, ofrede han sig til Gjerningen og
levede med og for sin Menighed saaledes, at i dette Stykke faa
ere blevne hans Ligemænd. Han tog sig af sine Menighedslemmer
som en Fader, og baade Kvind Herreds og Kingserviks Menigheder
havde under hans lange Virketid et stort Navn for kristelig Oplysning
og sædeligt Alvor. Medens han med den største Iver tog
sig af Fattig- og Skolevæsenet, altid i Forstaaelse med Menighedens
bedste Mænd, kunde han gaa langt i sin strænge Tugt, da Menighedens
Hengivenhed standsede enhver Opposition. Det var ikke
blot som Præst, han virkede, men man tør næsten sige, at han var
alt for Menigheden, hvad hans polyhistoriske Viden og hans
ualmindelige praktiske Dygtighed gave ham Evne til. Han forfærdigede
selv Barometre, Thermometre, ja en Elektrisermaskine og andet,
som han brugte til sine aldrig afbrudte meteorologiske og astronomiske
Observationer. Han kunde vejlede Bønderne baade i deres
Jordbrug og deres Haandværk og var op til sin høje Alderdom
den eneste Læge i vid Omkreds. Som saadan var han baade
Kirurg og Medikus, ja Fødselshjælper – alt uden Betaling. Der
var i Sandhed nok af det, der kunde knytte Almuens Kjærlighed
til ham, og faa have i den Grad levet for Almuen som han. Paa
samme Tid hørte han den lærde Verden til, og hans Navn blev
kjendt i vide Kredse ved hans naturhistoriske Iagttagelser.
Udenlandske lærde besøgte hans Præstegaard, hvor de paa Fransk eller
Latin kunde underholde sig med den interessante Personlighed.
For sit Fædreland gjorde han sine Kundskaber nyttige ved stadige
Meddelelser i Aviserne, og intet, der fortjente at opbevares, kunde
undgaa hans Opmærksomhed. Her er ikke blot Tale om de
naturhistoriske Sager, men vi have ogsaa fra hans Haand Skildringer af
Folket i hans Egn, af mere eller mindre fremtrædende Personligheder
m. m., der altid ville beholde sit Værd for Historikeren. Han
maatte da ogsaa baade ved sin Personlighed og sin Gjerning lige
fra sin Ungdom til sin høje Alderdom blive en af Norges mest
kjendte Mænd og en af dets mest populære Skikkelser. Da hans
Præstegaard blev ødelagt i Kvind Herred ved Stenskred og i
Kingservik ved en Orkan, strømmede der ogsaa Bidrag fra det
hele Land ind til Manden, der intet Øjeblik tabte Modet.

H. blev gift 1. (28. Nov. 1786) med Maria Elisabeth Weinwich
(f. 1759 d. 28. Marts 1818), Datter af Raadmand i Bergen Jan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free