- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
619

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Hans Christian, 1803-83, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aand og Følelse som meget faa moderne Forsøg paa at gjenføde
den antike Stil, hvorfor den ogsaa er bleven et Forbillede for
talrige andre, særlig tyske, Bygninger. Men H. havde ogsaa gjort
ualmindelig grundige Studier af Monumenterne fra Oldtiden; derom
vidner det smukke Værk, han i Forening med den tyske Arkitekt
Schaubert har udgivet over det yndefulde lille ioniske Nike-Tempel
paa Akropolis, som de havde udgravet og opmaalt; og derom vidne
de talrige, minutiøst nøjagtige Opmaalingstegninger, som findes paa
Kunstakademiets Bibliothek ved Siden af en Del flotte og elegante,
farvelagte Detailtegninger.

H.s Navn bredte sig viden om, og i 1850 opfordrede Lloyds
Dampskibsselskab i Triest ham til at gjøre sig bekjendt med de
forskjellige Landes Marinebygninger for derefter at opføre Marinearsenalet
i Triest (1854-57), et kæmpemæssigt Bygningskomplex i den
moderne Rundbuestil med byzantinske Enkeltheder, som H.
var en Ynder af og senere saa ofte anvendte ved sine
Murstensbygninger her hjemme.

Imidlertid vilde Danmark ogsaa gjærne drage Nytte af sin
berømte Søn. 1851 udnævntes han til Bygningsinspektør for Fyn
og de omgivende Øer, men maatte lade en anden, C. A. Møller,
midlertidig udføre sit Arbejde. 1857 blev han Medlem af Akademiet
og kgl. Bygningsinspektør for Sjælland, Laaland og Falster, og
s. A. udnævntes han – efter Bindesbøll Død – til Professor i
Arkitektur, en Stilling, han beklædte fra 31. Marts 1857 til 31. Marts 1883.
1862 blev han Justitsraad, 1867 Etatsraad, 1876 Kommandør af
Danebrog og 1879 Æresdoktor ved Kjøbenhavns Universitets 400 Aars
Jubilæum. Han var Medlem af talrige fremmede Akademier, blev 1857
gift i Triest med Therese Wørbitz og døde 2. Maj 1883 hos sin
Broder Theophilus H. i Wien, hvortil han Aaret i Forvejen var rejst
for at gjenvinde sit af Alderen svækkede Helbred. Hans Lig
førtes til Danmark og jordedes paa Assistens Kirkegaard.

H.s Virksomhed her hjemme gik i 3 forskjellige Retninger:
som udøvende Arkitekt, som Restavrator af ældre Bygninger og
som Lærer ved Akademiet. Af hans selvstændige Bygninger kan
nævnes: Kommunehospitalet i Kjøbenhavn (1859-63), som udmærker
sig ved en sindrig Plan og en dygtig Gruppering af de mange
Bygninger til en harmonisk Helhed; Zoologisk Musæum i Krystalgade
(1863-69), kraftigt og karakteristisk i sine Enkeltheder;
Observatoriet og den romerske Badeanstalt i Kjøbenhavn, Christiansdals
Kloster ved Næsbyholm samt Kirken i Holbæk i Rundbuestil. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free