- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Karl Ludvig, 1803-86, historisk Forfatter - Hansen, Christian Peter, 1803-79, topografisk Forfatter - Hansen, Christoffer, 1598-1679, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var Huslærer i Egnen omkring Randers, forfattet Beskrivelser af
en Del gamle Herregaarde i den Egn af Landet, hvilke han 1832
udgav under Titel af «Danske Ridderborge». 1833 udgav han
en Beskrivelse af Skanderborg By og Slot. Fra hans Ophold i
Feldballe og Skamby foreligger Resultatet af hans stedlige
Arkivundersøgelser i et nyt Bind «Danske Ridderborge», der udkom
1876. Ogsaa i sin høje Alder fortsatte han sine Studier, og man
saa jævnlig den høje Mand med det udprægede sønderjyske Ydre
færdes med store Bogpakker. I «Histor. Tidsskrift» 1877 udgav han
en Levnedsbeskrivelse af Hertug Hans den ældre.

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 442.

O. Nielsen.


Hansen, Christian Peter, 1803-79, topografisk Forfatter,
var en Søn af den ndfr. omtalte Lærer Jep Peter H. (d. 1855) og fødtes
28. Avg. 1803 i Vesterland paa Sild. Han undervistes først i
Hjemmet og senere ved Seminariet i Tønder, hvorfra han dimitteredes
1827. Derefter var han i 2 Aar Lærer i Sønderborg og
overtog 1829 Faderens Embede i Keitum paa Sild. Fra sin
Ungdom var han en ivrig Samler af historiske, geografiske og
arkæologiske Efterretninger om sit snævrere Hjemland, særlig om Øen
Sild, og fra 1840 udfoldede han en meget betydelig Forfattervirksomhed.
Han udgav Kort, Turisthaandbøger og Sagnsamlinger,
skrev en Biografi af Uwe Jens Lornsen, og i en Mængde Afhandlinger
i Hertugdømmernes Tidsskrifter og Dagblade nedlagde han
Frugterne af sin Samlerflid. Senere sammenarbejdede han disse til
selvstændige Værker, hvoraf de vigtigste ere: «Chronik der
friesischen Uthlande» (1856), «Das Schleswiger Wattenmeer» (1865) og
«Die Friesen, Scenen aus dem Leben der Friesen, besonders der
Nordfriesen» (1875). Disse Bøger indeholde en rig Materialesamling
til Nordfrislands Historie og Geografi, men da Forfatteren savnede
kritisk Sans og dybere historisk Indsigt, kunne de heller ikke
betragtes for andet eller mere. I Keitum grundlagde han et lille
arkæologisk Musæum. Han døde 9. Dec. 1879.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

P. Lauridsen.


Hansen, Christoffer, 1598-1679, Borgmester,
er født 29. Juni 1598 i Boderup i Skaane, hvor hans Fader, Hans Pedersen, var
Herredsfoged; hans Moder giftede sig anden Gang med Brygger
Henrik Dabelsten i Malmø. 1603 kom han i Malmø Latinskole,
men kom 1612 til Norge og 1614 til Kjøbenhavn i Tjeneste først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free