- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
584

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Andreas Nicolai, 1798-1873, Handelsmand - Hansen, Bendix, 1843-75, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wagner-Sangerinde, den danske Opera har haft. Blandt Partier, i hvilke
hun særlig har udmærket sig, kan nævnes: Elsa i «Lohengrin»,
Titelrollen i «Fidelio», Eva i «Mestersangerne i Nürnberg», Grevinden
i «Figaros Bryllup», Margrethe i «Faust», Iphigenia i «Iphigenia
paa Tauris» og Ingeborg i «Drot og Marsk». I nogle Aar førte hun
en temmelig ubetydelig Tilværelse ved Operaen, og 1885 afskedigede
Theaterdirektionen hende, medens hun endnu stod i sin fulde Kraft.
Hun optraadte sidste Gang 3. Juni s. A. som Ingeborg i «Drot og
Marsk» ved en Afskedsforestilling, der gaves til Indtægt for hende. –
1. Nov. 1872 havde hun ægtet Erhard Ludvig Jørgen Peter Hansen,
Søn af nedennævnte Kammersanger Jørg. Chr. H., f. i Kjøbenhavn
18. Nov. 1839. Efter at have faaet sin smukke Barytonstemme
uddannet under Carl Helsteds Vejledning debuterede han paa det
kgl. Theater 30. Nov. 1864 som Belcore i «Elskovsdrikken» og
gjorde Lykke ved sit smagfulde, i høj Grad musikalske Foredrag.
Der blev tildelt ham adskillige betydelige Partier som Almaviva i
«Figaros Bryllup», Grev Luna i «Troubadouren» og Titelrollen i
«Don Juan», hvilke han alle udførte med Smag og Dygtighed, og
han vilde endnu i adskillige Aar have kunnet hævde sig en smuk
Plads i Operaen, særlig i den italienske Musik, saafremt han ikke
havde foretrukket at trække sig tilbage, da hans Hustru afskedigedes.
Han optraadte sidste Gang paa samme Aften som hun i Grev Jacob
af Hallands Rolle og bosatte sig derefter som Kjøbmand i Hillerød.

Edgar Collin.


Hansen, Bendix, 1843-75, Forfatter,
er Søn af et Par fattige Gaardmandsfolk i Frøslev ved Flensborg, Hans H. og Dorthe f. Klavsen, og blev født der 4. Jan. 1843. Han gik i Byens Skole,
voxede op mellem gamle Viser, Sagn og Æventyr og blev efter
sin Konfirmation Medlærer i Harreslev i samme Sogn. 1860 kom
han paa det danske Seminarium i Tønder, dimitteredes der fra i
1863 og blev derpaa ansat som Lærer ved Døvstummeinstituttet i
Slesvig; næste Aar fortrængte Preusserne ham der fra, men kort Tid
efter blev han saa Huslærer hos Pastor Sparrevohn i Allerup mellem
Ribe og Varde; her forlovede han sig med Datteren Ane Margrethe
Hedevig S., hvem han ægtede 10. Avg. 1866, efter at han s. A.
var bleven kaldet til Lærer i Stobberup ved Horsens. Her arbejdede
han paa mange Maader for Aandslivets Vækkelse blandt
Bønderne, og samtidig dermed stred han haardt for Udkommet,
hvorved hans i Forvejen ikke stærke Helbred svækkedes. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free