- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
582

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Andreas Nicolai, 1798-1873, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

heftige Natur af og til kunde føre til ret alvorlige Sammenstød. Med
sine Kolleger i Komiteen stod han paa en god Fod. Skjønt det
vistnok i det hele var et stærkt fremtrædende Karaktertræk hos
ham, at han om ethvert Spørgsmaal dannede sig sin egen
selvstændige Mening og var højst utilbøjelig til at rette sig efter gængse
Anskuelser, og skjønt han i mange Henseender hørte til dem, for
hvem det falder vanskeligt at arbejde sammen med andre, lod han
dog ved Behandlingen af Komiteens Sager med Velvilje de
modstridende Opfattelser komme til Orde og var villig til at rette sig
efter sine Kollegers Anskuelse ved Sagernes Afgjørelse. H. var i
mange Aar (fra 1839 til sin Død) Formand for de private Assurandører
og i adskillige Aar Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab,
og efter hans Broders, nedennævnte Hans Peter H.s, Død
1861 valgtes han til Direktør for Banken, men modtog ikke Valget,
da han ikke kunde forene det daglige Arbejde i Banken med sin
private Forretning og ikke ønskede at opgive denne. I 1857 var
han Medstifter af Privatbanken.

Fra 1842-44 var han Stænderdeputeret, hvortil han vistnok
navnlig valgtes paa Grund af sine Betingelser for Deltagelse i
kommercielle Sagers Behandling, men senere tog han ikke nogen
aktiv Del i det politiske Liv. Han afslog saa vel en Udnævnelse
til kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling som
et senere Valg (1854) til Landstinget. Grunden til denne
Tilbageholdenhed var ikke alene Mangel paa Tid, men ogsaa Misfornøjelse
med den politiske Udvikling efter Martsdagene. Han var en
Modstander af den national-liberale Udenrigspolitik, og til Trods for, at
han paa adskillige Punkter nærede frisindede Anskuelser og ikke
var bange for skarpt og radikalt at kritisere gammeldags Meninger
og Institutioner, var hele den politiske Frihedsudvikling ham imod.
Den almindelige Valgret stod for ham som et stort Misgreb. 1864
sluttede han sig til Avgustforeningen.

I øvrigt var han ingenlunde blottet for Interesse for Sager,
der laa uden for Forretningslivet. Han læste meget, holdt af at
diskutere om politiske, litterære og videnskabelige Spørgsmaal, var
en livlig Debattør og kunde med betydelig Veltalenhed udvikle sine
Meninger, der i Overensstemmelse med hans Naturel altid havde
en vis Originalitet. Af Komiteer og Bestyrelser for Selskaber til
offentlige Formaals Fremme var han sjælden Medlem. Han følte
sig ikke forpligtet til at afse Tid fra sin egen Virksomhed til
saadant Arbejde, det skulde da være, at han havde faaet en særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free