Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans (den yngre), Hertug af Sønderborg, 1545-1622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderens og Farmoderens Enkesæde, samt Klosteret Ahrensbøk,
der endnu var beboet af Munke. Foreløbig maatte han altsaa lade
sig nøje med det aarlige Deputat, som Kongen paatog sig i Vederlag,
8000 Mark lybsk for Als og 1396 Mark for Pløen, medens
Landdagen bestemt nægtede at anerkjende ham som regerende
Herre. Han drog derpaa udenlands og opholdt sig med et Følge
af 5 Adelsmænd bl. a. hos sin Svoger Kurfyrst August af Sachsen.
I Aaret 1568 døde hans Farmoder, og han tiltraadte nu sin Arv i
Holsten og indgik 19. Sept. s. A. Ægteskab med Elisabeth af
Brunsvig-Grubenhagen. 1571 døde Moderen, hvorefter Als tilfaldt
ham. 10 Aar efter kom hertil ved Skiftet efter Hans den ældre
Ryd Kloster i Slesvig og Reinfeld i Holsten.
H. var i høj Grad betaget af hin Tids Mani for at samle
Bøndergods og afrunde sine Besiddelser, og han foretog derfor en
Række Mageskifter af Strøgods, ligesom han i en Række Aar
forfulgte det Maal at kjøbe Adelen ud, især af Als og Sundeved.
Saaledes erhvervede han Rønhave, Gammelgaard, Rumohrsgaard,
Østerholm og Melsgaard paa Als, Ballegaard og Avnbøllund i
Sundeved, Lundsgaard, Nybøl, Nørgaard og Unnevad i Angel
foruden mange andre Ejendomme. End videre lod han i Sundeved
oprette 2 nye Avlsgaarde, Sandbjærg og Skjelgaard, paa Kegenæs,
der den Gang var en eneste Skov, Hjortholm. Ryd Kloster lod
han nedrive og Slottet Glücksborg opføre paa dets Sted. Ogsaa i
Holsten foretog han store Udvidelser. I sit Testamente opregner
han Godskjøb til o. 700000 Rdl.s Værdi. Dertil kom, at han lod
Skove rydde og nedlagde Bøndergaarde for at udvide Hovedgaardenes
Drift; den tidligere frie Bondestand i hans Amter blev
tvungen til Hoveri og bunden til Stavnen paa en Maade, som hidtil
havde været ukjendt.
Med en lignende Energi, men mindre Held, arbejdede han for
sin Anerkjendelse i Lighed med «de regerende Herrer», som Kongen
og Hertugen af Gottorp kaldtes. Ligesom Landdagen nægtede at
hylde ham, saaledes var han bleven udelukket fra Hertugdømmernes
«Fællesregering», og Forliget i Odense, som ordnede Lensforholdet
og Arveretten (1579), sluttedes uden hans Deltagelse. Derved var
hans Arveret til Sønderjylland tabt for hele den Tid, i hvilken der
levede Mænd af Kongens og Gottorpernes Slægt. Det samme blev i
Virkeligheden Tilfældet for Holstens Vedkommende, skjønt han
opnaaede kejserlige Domme i modsat Retning, hvorimod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
