Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Peter Frederik Adolph, 1809-77, Theolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærlighed til den nye Gjerning og til de unge, blandt hvilke han
skulde virke; men han savnede dybere gaaende theologiske Studier
og Interesse for dogmatiske Undersøgelser. Ogsaa som Kirkehistoriker
fulgte han Schellings Raad, «at studere Historien episk», og
derved kom Udviklingen og Overgangene ikke altid til deres Ret.
Hans Foredrag var frisk, ofte fængslende, men stundum ikke frit
for Smagløsheder. Hans Fremstillingsgave laa hverken i Retning
af det arkitektoniske eller af det plastiske, men Genremaleriet
var hans stærke Side, baade naar han talte, og naar han skrev.
Fra dette sidste Afsnit af hans Liv stammer «Den kristne Kirkes
Historie» (1868-71; 3. Udg. af III 1891), et saare fortjenstfuldt
Arbejde. Her have Norden, England og Frankrig faaet den Plads,
der tilkommer dem, og han har gravet dybt, hvor han anede et
Væld, der var undgaaet Forgængernes Opmærksomhed. Hans Monografier
om den hellige Birgitta (1863; overs. p. Tysk 1872) og om
Anders Sunesen og Mester Matthias («En Skolastiker og en
Bibeltheolog fra Norden», 1865) udfyldte Huller i vor kirkehistoriske
Litteratur og havde store Fortrin; de vilde have mere blivende
Betydning, hvis Forfatteren havde været bedre hjemme i den
mystiske og skolastiske Theologi. Højere end i disse Monografier
naar han i Universitetsprogrammet om «de episk-kristelige Oldkvad
hos de gothiske Folk» (1873; overs. p. Tysk 1874). Her er
indvundet nyt Land, og ved denne smukke Undersøgelse har H.
givet et Bidrag til Kirkehistorien, der har vakt den største
Paaskjønnelse fra alle Sider. Den blev (1876) efterfulgt af Afhandlingen
om Vølvespaa («Nordens ældste Digt»), den trofaste Skandinavs
litterære Testamente.
Ogsaa sin Kjærlighed til Sønderjylland blev han tro til det
sidste. 1864 blev han af sin forrige Valgkreds valgt til Medlem af
Rigsraadet, og som saadant stemte han imod Wiener-Freden. «Jeg
kunde for alt i Verden ikke give mit Minde til, at Fjenden satte
sin Hæl paa mine Fædres Grave», skriver han i den Avtobiografi,
han har nedskrevet kort før sin Død. Sin Hengivenhed for Grundtvig
bevarede han ogsaa; men han var en selvstændig Discipel. Under
Kampen om Trosbekjendelsens Oprindelighed stillede han sig
ved Grundtvigs Side, men paa det første Vennemøde optraadte han
afgjort imod Tanken om Præstefrihed (ovfr. S. 241), og paa de senere
Vennemøder tog han oftere Ordet for at advare mod «det forenede
Venstres» Politik; 1875 søgte han ogsaa i et Flyveskrift at
godtgjøre, at dette Parti med urette beraabte sig paa Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
