Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Martin Johannes, 1811-81, Skolemand og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de følgende 25 Aar - en i pædagogisk som i anden Henseende
stærkt bevæget Tid. Ved Skolereformen 1850 gik det tidligere
2. Examens Kursus over til Skolerne, som nu selv skulde afholde
deres Afgangsprøve, hvilken atter blev omordnet 1864. Ikke blot
optoges herved i langt større Omfang end hidtil Realfag paa de
lærde Skolers Undervisningsplan, men 1855 sattes et særlig
organiseret Realkursus i Forbindelse med disse Skoler (hvilket for Resten
allerede længe havde været Tilfældet paa Christianshavn), og
efterhaanden fik de ogsaa Ret til at afholde Realafgangsexamen.
Paa hele denne Udvikling fik nu H. betydelig Indflydelse baade som
Medlem af flere Kommissioner og gjennem sine talrige Erklæringer
og Afhandlinger i Programmer, Blade og Tidsskrifter (samlede i
hans «Smaaskrifter om Kultur og Undervisning», I-V, 1866-82,
især III). Har han end saaledes fornemmelig virket som
Skoletheoretiker, og skjønt han undertiden i Praxis vel ensidig
gjennemførte visse Yndlingsmeninger, saa hævede han dog især i
Begyndelsen af sin Styrelsestid Borgerdydskolen til en blomstrende
Tilstand og stod i første Række blandt de Mænd, der arbejdede for at
føre den nye Tidsaand, saaledes som den udviklede sig ned
imod og efter 1848, ind i Skolen. Human og frisindet, som han
var, forstod han mere end hidtil at lade hver enkelt Lærer og
Discipel virke i Frihed og under selvstændigt Ansvar; han stræbte
at modarbejde den mere og mere indtrængende Faglærerensidighed
(«Om den rette Grundighed», 1847), og navnlig i den af ham selv
ledede Danskundervisning i de øverste Klasser vidste han paa en
i høj Grad vækkende og dannende Maade at samle Skolearbejdets
Resultater. Han lagde her Vægten paa Aand og Indhold, skriftlig
og mundtlig Fremstilling, fremfor paa Grammatikken, til hvis
Indøvelse Modersmaalet ikke maatte «misbruges». I Overensstemmelse
med Tidens nationale Strømninger ønskede han Undervisning i
Svensk og Oldnordisk og bekæmpede den tyske Stil, men hævdede
Betydningen af de klassiske Sprog. Til Undervisningen i Modersmaalet
og dets Litteratur knytte sig mange af H.s Skrifter (til Dels
i «Smaaskrifter» II og IV): «Om det mundtlige Foredrag» (1841),
«Om de fremmede Ord i vort Modersmaal», Udgaven af Kingos
«Aandelige Sjungekor» med G. Rode (1856), «Bidrag til en
Skildring af Holberg» (1858), «Ewalds Levned» (1860), «Danmark-Norges
Litteratur i kort Overblik» (1864) og en Række Karakteristikker af
nordiske Digtere i hans fortrinlige «Svenske Læsestykker» (1859) og
«Danske og norske Læsestykker» (1866).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
