- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
506

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine karakteristiske Breve, i Klædedragt og Tilbøjeligheder. Medens
den tilbedte og beundrede «Fader Brøndsted» endnu levede, færdedes
hun mellem Datidens store Navne: Oehlenschläger og
Ørstederne, Grundtvig, Mynster, Heiberg, Fru Heiberg og mange flere,
og denne litterære Kreds fulgte hende til Bakkegaarden, forøget
med det nye, som Tiden bragte frem. Nogen politisk Indflydelse
paa H. har hun næppe udøvet, thi Politik forstod hun sig ikke
paa, det var hos hende Hjærtet og Følelsen, som raadede, og ligesom
hun uden videre gav Birkedal Ret, da denne angreb sin
Ungdomsven for en alt for svag og eftergivende Politik, saaledes sendte
hun – man maa have kjendt hende for at forstaa og til Dels
undskylde det – i 1863, da H. var Udenrigsminister og maatte ønske
at vise den største Forsigtighed lige over for Rusland, under sit
Navn et Bidrag til den polske Opstand. Med alt det beundrede
hun sin Mand, var stolt af ham og af sit Valg. Men efterhaanden
som Aarene gik, og navnlig som hendes Døvhed tog til og
besværliggjorde det daglige Samliv og den stadige Tankeudvexling,
blev denne Beundring af en noget abstrakt Natur uden altid at
kunne omsættes i Hverdagslivets gangbare Smaamønt.

Da Ministeriet Frijs i 1870 benyttede en Afstemning i Folketinget
til at trække sig tilbage, og da det overdroges til Grev
Holstein-Holsteinborg at danne en ny Regering, henvendte denne
sig strax til Krieger, som den daværende Leder af Landstinget, der
gjorde det til en Betingelse, at H. og nogle af hans politiske Venner
indtraadte i Ministeriet, og H., der efter sin Fortid og hele Stilling
selv kunde have gjort Krav paa Konseilspræsidiet, overtog da atter
Kultusministeriet (28. Maj). Den nye Regering mødte strax efter
sin Udnævnelse ved Udbruddet af den fransk-tyske Krig en yderst
vanskelig politisk Situation, som det dog lykkedes at klare ved en
klog Nølen. Som Kultusminister gjenoptog H. sin tidligere Tradition
fra Aarene 1854-59, da der under hans Avspicier gjennemførtes
saa vigtige Love som: om Sognebaandets Løsning (4. April
1855), Skolevæsenets Ordning (8. Marts 1856), Daabstvangens
Ophævelse (4. Marts 1857) o. fl.; der havde under hans nye Styrelse været
god Lejlighed til at gjennemføre nyttige og længe ønskede Reformer
i Kirke og Skole, men kun om det lærde Skolevæsen lykkedes det
at lovgive (1. April 1871) ved Indførelse af Tvedelingen. H., hvem
det i hans første Periode som Kultusminister var tilfaldet at bringe
Theatret paa Fode efter Vennen Heibergs Direktorat, opnaaede i
den anden at skaffe den nationale Skueplads et nyt Hjem, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free