Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankfurt udøvede en betydelig Indflydelse, udviklede for sin Regering,
at det for Preussen gjaldt om at samle alle sine Kræfter, indtil det
Øjeblik kom, da Forbundet ramlede sammen, men foreløbig hævde
sin ledende Stilling i Tyskland og stille Østerrig i Skygge ved at
tage sig af det populære slesvig-holstenske Spørgsmaal, beskylde
den danske Regering for Brud paa givne Løfter og ved Pressens
Hjælp gjøre Spørgsmaalet saa brændende, at det maatte tvinges
frem til en Løsning. Dette Raad, som giver Nøglen til hele Preussens
Optræden lige over for Danmark, blev fulgt, og ikke blot hele
den tyske Presse af alle Afskygninger, men ogsaa Slesvig-Holstenerne
i Rigsraadet og Stænderforsamlingerne i Flensborg og Itzeho bleve
sendte i Ilden med den Parole at gjøre alt for at forhindre den
Helstatsordning, som de tyske Stormagter samtidig officielt krævede
gjennemført.
Den danske Regerings Stilling var saaledes overordentlig
vanskelig, navnlig da det øvrige Evropa dels under Paaskud af Spørgsmaalets
Uforstaaelighed viste sig ligegyldigt, dels fandt bedre Regning ved at
bejle til Preussens opgaaende Sol end ved at beskytte
en lille Stat imod Vold og Uret. H., der mere og mere i sig
personificerede hele Ministeriet, maatte gjøre Front til alle Sider:
imod den demokratiske Mistænksomhed og den ejderdanske
Utaalmodighed i Kongeriget; imod Selvstændighedstendenserne i det
danske Slesvig; imod Stænderne i Itzeho og Flensborg, som hver
paa sin Vis ved Protester og passiv Modstand søgte at sprænge
Helstaten; imod Preussen og Østerrig, som kappedes om at vinde
tysk Folkegunst ved at antage sig «den forladte Broderstamme»;
imod Forbundsdagen med dens langsomme og formalistiske Procedure;
imod de saakaldte venskabelige Magter, som fandt det
bekvemmest at anvende deres Tryk imod den svageste Part. Det var
end ikke altid, at han var sikker paa at have Ryggen fri ved fuld
Sympathi fra den lunefulde og uberegnelige Konges Side. Som H.
selv har udtalt ved en Fest, der gaves for ham efter 25 Aars
Rigsdagsvirksomhed, var det i disse Aar hans Politik paa den ene Side
at hævde den statsretlige Position lige over for Forbundets og
Preussen-Østerrigs Overgreb, paa den anden Side ad praktisk Vej
at godtgjøre, i alt Fald for det Evropa, paa hvis Bistand i sidste
Øjeblik der maatte haabes, at Tysklands Fordringer vare umulige,
og derfor Skridt for Skridt at lade sig trænge tilbage fra den
konstitutionelle Helstat, indtil der, ikke ved noget dansk Magtsprog,
men netop ved Opfyldelsen af vore Modstanderes Forlangender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
