Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haffner, Wolfgang, 1810-87, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Først efter Grundlovsrevisionen gik H. ind i
Rigsdagen, i det han i Okt. 1866 valgtes som
Landstingsmand for 2. Kreds, hvilket Hverv han
fastholdt indtil sin Død. Da Estrup 22. Sept. 1869 gik
af fra Indenrigsministeriet, overtog H. denne Post
i Svogeren Grev Frijs’ Kabinet, men var knap kommen
ret til Sæde i denne vidt forgrenede Administration,
før Ministeriet Frijs opløstes (28. Maj 1870). H. gik
da som Krigs- og Marineminister over i Ministeriet
Holstein. Store Ting fik H. dog ikke udrettet. Han fik
vel lagt Grunden til de Forsvarsplaner, som senere
bragtes frem, og som i forskjellig Skikkelse have
været Stridsæmner her i Landet i 20 Aar, men før
Sagen var moden til at forelægges for Rigsdagen,
var H. traadt ud af Ministeriet (23. Dec. 1872)
paa Grund af stærk personlig Uenighed med sin Slægtning
Finansminister Krieger. Ved Ministeriet Estrups Dannelse
11. Juni 1875 overtog H. atter de 2 militære Portefeuiller.
Uden Held søgte H. nu at gjennemføre Forsvarsplanerne
(s. IV, 611), og i Reformeringen af den militære
Retspleje, som dannede en anden væsentlig Opgave
for hans Ministerier, naaede han heller ikke ud over
Forsøgenes Stadium, I Samlingen 1876-77 fremtraadte
der i denne Sag en principiel Uenighed imellem ham
og Landstingsudvalget, der ikke vilde gaa ind paa
det af Ministeren ønskede omfattende Fællesskab i
Straffelovgivningen for Hæren og Flaaden. Samtidig
havde H.s Helbredstilstand og navnlig hans aandelige
Friskhed vist en – som det senere saas, dog kun
forbigaaende – Tilbagegang, som hos indviede
fremkaldte Betænkeligheder. 28. Juli 1877 tog han
sin Afsked. Først efter dette Tidspunkt har H.s
Hovedbetydning gjort sig gjældende. Han har haft det
til fælles med sine 2 Svogre Frijs og Krieger, at den
Indflydelse, som de have udøvet uden for de øverste
ledende Stillinger, har været større end det Arbejde,
som de have udført i disse. I den halve Snes Aar,
som gik hen siden H.s sidste Demission, stod han i
første Linje iblandt Rigsdagens ledende Politikere, og
i Landstinget var han vel hverken mere eller mindre
end Tingets første Mand. Hans sociale Stilling,
politiske Fortid og personlige Egenskaber forenede
sig om at hæve ham til en saadan Position. Ikke at
H. var et lyst Hoved, udrustet med en talentfuld
Parlamentarikers blændende Egenskaber. Tvært imod,
der var noget tungt, tørt og træet over hans Optræden
og Tale. Men han var grundig, moralsk og intellektuelt
vederhæftig som faa, gjennem-nobel og en diametral
Modsætning til alt, hvad der hedder Uklarhed og
Forvrøvlethed. Bag det tillukkede Ydre boede der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
