- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hack, Niels, -1508, til Hikkeberg i Skaane, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtrent paa denne Tid forlenet med Holbæk. 1505 deltog han i
det store Kalmarmøde, hvor det danske og norske Rigsraad fældede
Dom over Sten Sture og det svenske Rigsraad. – Sammen med
Poul Laxmand og Oluf Stigsen havde N. H. omtrent 1501 kjøbt en
Broderlod i Mogenstrup, der ellers tilhørte hans Fætter, «unge Niels
Hack»; men den voldsomme Mand skulde faa et brat Endeligt.
Til 6. Jan. 1508 var han tillige med Ærkebispen, det øvrige
Rigsraad og en stor Del Skaanske Adelsmænd tilsagt til Møde med
Kongen paa Helsingborg Slot; men 8. Jan. kom Kongens Fodermarsk,
den afdøde Oluf Stigsens Svigersøn Anders Bille, «for Skade»
og slog ham ihjel. Stridens Aarsag kjendes ikke. Hans Frænde
Henrik Krummedige overtog Værgemaalet for Enken og Børnene,
og Anders Bille maatte kjøbe sig Fred af Slægtningerne med en
umaadelig Bøde i Penge og Jordegods, der tyngede paa ham i en
lang Aarrække. Sagen med Slægtningerne afgjordes først 1513 paa
det store Møde i Kjøbenhavn, hvor Christian II’s Haandfæstning
udstedtes, samtidig med at Poul Laxmands Slægtninger ogsaa søgte
at bevise dennes Uskyld. Med Kong Hans og Kirken (Ærkebispen)
havde And. Bille tidligere faaet Fred, men Straf havde han ikke
lidt. Naar menige Danmarks Raad i Anledning af den nye
Haandfæstnings Vedtagelse i Juli 1513 klager over Kong Hans: «Nogle
af vore Medbrødre ere komne paa Kongens Skrivelse og mistede
Halsen derover, og ingen Ret er eftergangen», sigtes der herved
ikke blot til Poul Laxmand, men ogsaa til N. H. og maaske flere.
– Hans Datter Helle H. blev gift med Rigsraad Holger Ulfstand
til Skabersø, der saaledes blev Ejer af det store Hikkeberg.

Danske Mag. 3. R. II.
Skånska Herregårdar III: Häckeberga.
Brasch, Gl. Eiere af Bregentved S. 84 ff. 113 ff.
Saml. t. Skånes hist. II (1874), 4 ff.; III (1875), 159 ff.
Ældste Archivregistraturer IV, 291 ff.

A. Heise.


Hack, Niels, –1524, Søn af David H. til Mogenstrup,
var Fætter og Svoger til Ovenstaaende «gamle Niels H. til Hikkeberg»,
i det ogsaa han var gift med en Datter af Hans Brostrup. Raa,
voldsom, ødsel, forfalden til Spil og Væddemaal satte «unge N. H.
til Mogenstrup» efterhaanden sine Ejendomme over Styr. 1512
solgte han Mogenstrup til den voldsomme Torben Oxe, dog med
Tilbagekjøbsret inden en vis Frist; imidlertid beholdt han Gaarden
i en Slags Forlening. Da han imidlertid paa ny solgte Gaarden
til sin mægtige Frænde Hr. Henrik Krummedige, der forstrakte
ham med Penge, inden han var løst fra sine Forpligtelser til Torben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free