Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Günther, Frederik, 1581-1655, Oversekretær i det tyske Kancelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem, at G. mistænktes for at være bestukken af ham. 1630
forhandlede han i Wismar med den spanske Kommissær Gabriel de
Roy om en Handelstraktat, der særlig skulde tjene til Fordel for
Glückstadts Handel; efter langvarige Underhandlinger sluttedes der
i Okt. en Overenskomst. I Febr. 1631 fik han en meget hemmelig
Kommission til Sachsen; officielt var Talen kun om Prins Christians
Forlovelse med Magdalena Sibylla; men G.s vigtigste Ærende var
at formaa Kurfyrst Johan Georg til at gaa ind paa en ny protestantisk
Union med en Unionshær, i hvilken Kongens Sønner
Frederik og Ulrik skulde spille en fremtrædende Rolle; Unionen
skulde være rettet mod Kejseren og Ligaen, men i det den skulde
staa skilt fra disse Magters Modstander Sverige, var det i
Virkeligheden et tredje Parti, hvis Dannelse tilsigtedes. Forhandlingerne
herom førte dog ikke til noget Resultat. I samme Aar gik G. som
Gesandt til Nederlandene, hvor han ogsaa opholdt sig en stor Del
af det følgende Aar som Kongens Agent. Saa vel 1633 som 1634
og 1635 blev der overdraget ham forskjellige Sendelser til Kejseren
og Kurfyrsterne; han skulde paa disse især virke for Samtykke til
Elbtolden og til Hertug Frederiks Overtagelse af Bispeværdigheden
i Bremen og Verden. I og for sig vigtigst var dog Gesandtskabet
til Kejseren 1637, der drejede sig om intet mindre end Betingelserne
for et mod Sverige rettet Forbund. Men selve dette Gesandtskab
betegner en Epoke i G.s diplomatiske Virksomhed. Han var ikke
ene om Gesandtskabet, men havde Gouvernøren i Glückstadt,
Kongens Svigersøn Christian Pentz, til Fælle, og G. var ikke saa
indviet i Christian IV’s Tanker som denne; i sine Indlæg til Kongen
omtaler han sin Mangel paa Kjendskab til de for Pentz udstedte
Instruxer, og i Modsætning til denne udvikler han sin Ængstelighed
for et Brud med Sverige, der vilde kunne sætte en Plet paa
Kongens Navn som fredskjærlig Fyrste. Der er næppe heller nogen
Tvivl om, at man fra denne Tid kan datere en Dalen i G.s
Indflydelse; der var vel ingenlunde Tale om noget Brud mellem ham
og Kongen, men han var ikke længere saa betroet og fik særlig
ikke længere saa betydningsfulde eller i alt Fald saa
hemmelighedsfulde Sendelser overdragne.
I de nærmest følgende Aar træffes han kun 1638 som Gesandt
sammen med Christian Ulrik Gyldenløve til Brandenborg og 1640
endda kun som Sekretær hos Corfits Ulfeldt paa dennes Rejse til
England. Han var begyndt at blive til Aars, og andre Raadgivere
vandt Kongens Øre fremfor ham. Dog fik han i det farefulde Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
