- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
402

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine, 1773-1856, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faldt det ikke ind, at der kunde være Tale om at afslaa et saa
hædrende Tilbud; snarest undrede hun sig over, at en fremragende
offentlig Personlighed som Heiberg kunde have ladet sine Tanker
falde paa en Ubetydelighed som hende. De bleve viede 7. Maj
1790; han havde da fyldt sit 31., hun sit 16. Aar. Halvandet Aar
efter blev Ægteparrets eneste Søn, Johan Ludvig, født.

«I de første Aar af deres Ægteskab,» fortæller Fru J. L. Heiberg,
«støttede hun sig som et Barn tryg og frejdig op til sin
Husbond med den Inderlighed, som var hende egen. Han glædede
sig over hendes Ungdom, hendes Munterhed, hendes Ubevidsthed
og en ejendommelig Naivitet, der fulgte hende hele Livet igjennem.
Med en medfødt Ordenssans morede det hende at holde sit lille
Hjem pænt og smukt, ligesom et Barn morer sig med at ordne sin
første Dukkestue. Hun lyttede til sin kloge Mands Ord, saa op
til ham som til en Herre, det nok var værd at tjene, var lykkelig,
naar han roste hende for noget, og trak sig sky og bedrøvet
tilbage, naar han dadlede hende. Hun var stolt af hans offentlige
litterære Virksomhed, som hun fulgte med den højeste Interesse.
Undertiden kunde den saakaldte ubetydelige lille Hustru betænkelig
ryste paa Hovedet over hans noget kaade og hensynsløse offentlige
Angreb, snart i én Retning, snart i en anden, men vovede dog
ikke i sin Beskedenhed at tale til ham herom af Frygt for, at
hendes Mening kunde være fejlagtig, da han jo maatte forstaa
dette bedre end hun.» Har der i dette Ægteskab været Trang
til Fortrolighed fra hendes Side, saa er den aabenbart ikke bleven
gjengjældt fra hans. Aldersforskjellen forklarer dette for en Del,
Temperamentsforskjellen mellem Forstands- og Følelsesmennesket
endnu mere, og Heibergs udad til stærkt optagne Liv gjorde
yderligere sit til at fjærne ham fra det ægteskabelige Samlivs dybere
Fællesinteresser. Kort efter hans Giftermaal blev den første Justitssag
rejst imod ham i Anledning af Indtogsvisen, og i de følgende
Aar fulgte Aktionerne Haand i Haand med hans politiske Polemik,
hvis Skarphed forøgedes ved den Tilsidesættelse, han mente at
være bleven Gjenstand for, da han, trods de mest udmærkede
Anbefalinger fra alle kompetente Myndigheder, blev forbigaaet ved
Besættelsen af Embedet som Notarius publicus. Udsigten til en
sorgfri og sikret økonomisk Tilværelse blev ham herved afskaaren,
det litterære Arbejde kunde den Gang ikke føde en Mand,
endsige en Familie, og Bitterheden over disse Forhold i Forbindelse
med hans stigende Had til al avtoritær Vilkaarlighed avlede i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free