Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1678-1719, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham til Haande; paa dette Togt kom han til Frankrig og benyttede
der Lejligheden til at sætte sig ind i dette Lands Søtaktik. 1697
udnævntes han til Admiralitetspræsident og Generaladmiral-Lieutenant,
i det dog samtidig Niels Juels Broder Generaladmiral, Baron Jens J.
adjungeredes ham. Aaret efter ledede han som Chef for en Øvelseseskadre
de taktiske Manøvrer, der i Sundet afholdtes for Flaadens
Officerer; i Forbindelse med Admiral v. Støcken synes han at have
gjort sig fortjent ved sine Forbedringer paa dette Omraade. Da
Krigen i Aaret 1700 udbrød med Sverige, som stod i Forbund med
England og Holland, blev det G., der tillige med Jens Juel og
v. Støcken fik det Hverv at klargjøre Flaaden; Juel døde imidlertid
allerede i Maj, og G. blev da udnævnt til højstbefalende for Flaaden,
som talte 21 Linjeskibe. Hans Ordre lød paa at indespærre
den svenske Flaade i Carlskrona, men da en engelsk-hollandsk
Styrke paa 29 Linjeskibe under Admiralerne Rooke og Almonde
snart viste sig i Sundet, tog G. Station ved Drogden, hvor det var
hans Hensigt at forhindre Svenskerne, kommanderede af Admiral
Hans Wachtmeister, i at forene sig med dem. Imod hans
Forventning gik Wachtmeister dog 7. Juli gjennem Flinterenden og
tilintetgjorde derved G.s Hensigt; over for sine samlede Modstandere,
som nu raadede over 61 Linjeskibe, formaaede G. ikke at forhindre,
at Kjøbenhavn blev bombarderet, eller at Svenskerne overførte
Tropper til Sjælland; allerede i Avg. s. A. standsedes imidlertid
Fjendtlighederne ved Freden i Traventhal.
I Aaret 1709 udbrød atter Krigen, og G. fik paa ny Kommandoen
over Flaaden, med hvis Administration han i Mellemtiden
stadig havde været beskæftiget. Han landsatte i Nov. 16000 Mand
i Skaane, men efter Slaget ved Helsingborg i Marts 1710 standsedes
brat denne Hærs Operationer. Tilstanden paa Flaaden var i dette
og de nærmest følgende Aar i øvrigt ikke god, det kneb svært
med Penge til Lønninger, Provianten var ussel, stor Sygdom
herskede om Bord i Skibene, og Utilfredsheden voxede; kun ved
voldsomme Presninger og meget strænge Bestemmelser for Indrulleringen
lykkedes det at skaffe det nødvendigste Mandskab til Veje.
Det synes ikke, som om det ved denne Lejlighed er lykkedes G.
og de ham underlagte Admiraler, Raben, Sehested og Gabel, at
løse deres Opgave tilfredsstillende; men Landets uheldige Pengevæsen
bærer sikkert Hovedskylden herfor. 1710 om Efteraaret var
G. stationeret i Kjøge Bugt, hvor han 4. Okt. mødte Svenskerne
under Wachtmeister. Der udspandt sig en Art løbende Fægtning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
