Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1630-58, Christian IV's Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da ikke udelukkende fældes efter Krigens Udfald –, at det hafte
Syn paa Sagen har været det urette. I den kejtede Maade, hvorpaa
dette Brud indlededes, og i Rollernes Fordeling paa Krigsskuepladsen
har U. C. i hvert Fald ikke haft nogen Andel. Kongen
havde ønsket selv at føre Hovedhæren i Skaane med U. C. som
«Lieutenant», men efter forskjellige Overvejelser blev det bestemt,
at Anders Bille skulde føre Hovedhæren i Holsten, Iver Krabbe
det norske Korps og Axel Urup, der i den Anledning blev udnævnt
til Generallieutenant, med U. C. som næstkommanderende agere i
Skaane. De vare hinanden højst ulige, i det ydre som i det indre,
de 2 Skaanske Generaler, og kun lidet har vist den lille, krogryggede,
sindige Axel Urup harmoneret med sin statelige, energiske Underfører.
Des mere taler den dygtige Gjennemførelse af Felttoget til
deres Ros. Efter først klogelig at have holdt sig i Defensiven for
at indøve og bringe Orden til Veje i deres af mange uensartede
Elementer sammensatte lille Hær begyndte de i Avg. Maaned at
gaa angrebsvis frem. De bandt da dristig an med den svenske
Feltmarskal Otto Stenbock, og efter flere til Dels smukke og skarpe
Træfninger ved Engelholm, Laholm, Halmstad havde de i Begyndelsen
af Okt. ikke alene opfyldt deres Bestemmelse, at dække
Skaane, men endog formaaet at sætte sig fast i Halland, saaledes
at de der kunde oppebie den forventede Ankomst af Iver Krabbes
norske Korps. Men paa den jyske Halvø gik det som bekjendt
ganske ulykkelig, og da Frederiksodde 24. Okt. var faldet i
Fjendens Hænder og Hæren sprængt, stode de danske Øer og da navnlig
Fyn i den største Fare. Rigsmarsken var falden, og det var
nødvendigt at faa en Mand der over, som forstod at kommandere.
Kongen tøvede ikke med at træffe sit Valg. 28. Okt. fik U. C.,
som en Maaned forinden var udnævnt til Generallieutenant til Hest,
Ordre til skyndsomst at gaa til Fyn for at raadslaa med Rigsraad Henrik
Rantzau, der midlertidig havde taget Befaling over Tropperne, om
Øens Forsvar, og 5. Nov. overdroges ham den højeste militære Kommando.
I Fyn, som man ikke havde tænkt sig skulde blive Krigsskueplads,
vare Forholdene ved U. C.s Ankomst mistrøstende. Som sin
næstkommanderende og Chef for Rytteriet forefandt han Generalmajor
Jens v. Hadersleben, og senere sendtes der ham til at
kommandere Fodfolket en anden Æventyrer, Skotten John Henderson,
der ligeledes havde Generalmajors Rang. Fodfolk til Kystværn var
der saa godt som intet af; hele Tjenesten maatte forrettes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
