Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1630-58, Christian IV's Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yndest og særlige Omhu. Som 5aarig Dreng fik han foræret 2
meklenborgske Herregaarde, Zibühl og Gallentin, og en Forskrivning
paa 20000 Rdl., et Par Aar efter blev han Husejer i Odense, og
1647 fik nan en ny Forskrivning paa 33000 Rdl. Perlen blandt
Kongens Gaver var dog det efter U. C. selv opkaldte, ved Kjærtinge
Fjord skjønt beliggende Herresæde Ulriksholm, tidligere Skinnerup,
hvis tilliggende Gods betydelig blev forøget og afrundet ved Kjøb
af Trellerupgaard og talrige Bøndergaarde, og hvis Hovedbygning
Kongen i Aarene 1636-46 helt lod ombygge. Denne smukke
Besiddelse afrundedes yderligere 1643 med Hovedgaarden Østergaard.
Til Formynder og Bestyrer af disse Ejendomme blev der givet
Drengen først Anders Bille til Damsbo og derefter Steen Eriksen
Bille til Kjærsgaard. Øverste Tilsyn med U. C.s Opdragelse og
Uddannelse i boglig Kunst var derimod overdraget til den berømte
Dr. Jesper Brochmand, senere Sjællands Bisp, i hvis Hus U. C.,
ledsaget af sin «Skolemester», Mag. Hans Lauridsen (afløst 1640 af
Mag. Jens Dolmer), optoges i sit 6. Aar og forblev til 1642. Kongen
synes efter alt at dømme at have været særdeles tilfreds med hans
Flid og Fremgang i den Periode, og det tør maaske betragtes som
en Udvexling af Komplimenter imellem Bispen og Kongen over
det opnaaede Resultat, naar den 12aarige Dreng inden sin Afgang
til Sorø Akademi holder en Tale paa Latin: «Oratio de præstantia
litterarum», og denne strax befordres i Trykken. I Sorø bleve
gymnastiske Lege og Vaabenøvelser maaske nok drevne noget paa
Bekostning af de boglige Studier, og disse lagdes i hvert Fald for
lang Tid paa Hylden, da Christian IV i Okt. 1644 tillod, at Sønnen
deltog i Forsvaret af det nu haardt truede Fædreland. U. C. blev
ansat i sin Svoger Claus Ahlefeldts Regiment Ryttere, der den Gang
hørte til Ærkebiskoppen af Bremens Hær i Jylland, og inden Aaret
var omme, havde den 14aarige Yngling faaet Udnævnelse som
Ritmester for et Rytterkompagni, som han førte det følgende Aar.
Efter det frie Krigsliv smagte det imidlertid ikke den unge
Ritmester paa ny at tage Plads paa Skolebænken, og det kom som
bekjendt i den Anledning til heftige Optrin mellem ham og Jens
Dolmer (s. IV, 295). Heller ikke den nye Præceptor, Kancellisekretær
Memmius Burinus, der 1646 blev antaget, nærmest for som Hovmester
at ledsage U. C. udenlands, formaaede at skaffe sig Respekt. Kongen,
hvem U. C.s Udenlandsrejse laa stærkt paa Sinde, paatog sig derfor
selv at sætte «Skik» paa ham, og ved Nytaarstid 1648, efter at
U. C. forinden for en Kommission havde aflagt tilfredsstillende Prøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
