- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
332

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldencrone, Christian Vilhelm Baron, 1748-1818, Officer - Guldencrone, Frederik Julius Christian Baron, 1765-1824, Stiftamtmand - Güldencrone, Matthias Baron, 1703-53, Amtmand, Direktør for Collegium medicum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2. Ægteskab med Rektor Josva Tornø (f. 1744 d. 1802). Han døde
9. Maj 1818.

Meddelelser fra Krigsarkiverne III.
Personalhist. Tidsskr. IV.

S. A. Sørensen.


Guldencrone, Frederik Julius Christian Baron, 1765-1824, Stiftamtmand,
en Søn af ovennævnte Gehejmeraad Christian Frederik
Baron G., fødtes 12. Marts 1765, studerede ved Sorø Akademi, blev
1778 Kammerjunker, ledsagede 1785 Faderen til Wien, hvor denne
var bleven Gesandt, blev selv 1786 Legationssekretær sammesteds
og 1788 under Faderens Fraværelse Chargé d’affaires. I Slutningen
af s. A. blev han afsendt til Danmark for at overbringe
Investiturakten af Hertugdømmet Holsten og udtraadte 1789 af Statstjenesten,
da han efter Faderens Død havde arvet Vilhelmsborg. 1792 blev
han Kammerherre, 1795 Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente-
og General-Toldkammer, men hans svækkede Helbred nødte ham
allerede 1797 til at opgive denne Stilling, som han havde røgtet
med stor Nidkjærhed og Dygtighed. 1799 blev han Amtmand over
Randers Amt, men maatte atter paa Grund af Sygelighed opgive
dette Embede 1801 og blev sat paa Ventepenge. Imidlertid
bedredes hans Tilstand hurtig saa vidt, at han 1804 kunde overtage
Stiftamtmandsposten i Aarhus, og her virkede han nu, indtil han
1820 definitivt afskedigedes af Statstj enesten. Han blev 1808
Storkors af Danebrog, 1813 Gehejmekonferensraad og døde i. Juli 1824
paa Mósgaard. Han var en i høj Grad pligtopfyldende og afholdt
Embedsmand, og han gjorde sig desuden fortjent ved de store
Forbedringer, han indførte paa Vilhelmsborg og paa Marselisborg, som
han kjøbte 1805. Han var gift 1. med Cathrine Marie f. de Thygeson
(f. 1774 d. 1803), Datter af Justitsraad Tyge de T. til Mattrup, 2. med
Louise Charlotte f. Komtesse Knuth, Datter af Gehejmeraad Johan
Henrik Greve K. og Constance Alexandrine f. Komtesse Cosell.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.

G. Kringelbach.


Güldencrone, Matthias Baron, 1703-53, Amtmand, Direktør for Collegium medicum,
var en Søn af ovennævnte Christian Baron G.
(d. 1746). Allerede 1720 blev han Sekretær i det danske Kancelli,
1728 blev han Landraad i Holsten, 1743 Konferensraad, 1750
Deputeret i Rentekammeret og s. A. Ridder af Danebrog samt end videre
som Jacob Benzons Efterfølger Patron og Direktør for Collegium
medicum. 1752 afskedigedes G. fra Rentekammeret, men udnævntes
s. A. til Amtmand i Haderslev, hvor han allerede døde 13. Okt.
1753 af en hidsig Feber. 1731 indgik han Ægteskab med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free