Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i videnskabelige Studier. Han maa have tildraget sig Opmærksomhed
som en ung lovende Videnskabsmand. I det mindste blev han 1761
ansat som Professor eloqventiæ ved Akademiet i Sorø, hvor han
virkede indtil 1764. Hans videnskabelige Interesser vare og vedbleve
hele hans Liv igjennem at være overvejende theologiske og
historiske. Det var et Vidnesbyrd om hans Kjærlighed til den
klassiske Oldtids Historie, at han i disse Aar udgav en Oversættelse
af Plinius’ «Lovtale til Trajan» med en Indledning om den romerske
Statsforfatning (1763). Naar han 1761 offentliggjorde «Tanker om
Milton og den saakaldte religiøse Poesi», viste det, at han med
sine historisk-theologiske Interesser forbandt en vis æsthetisk Sans.
Denne fandt ogsaa et Udtryk deri, at han var Medstifter af Selskabet
til de skjønne Videnskabers Fremme, og han vandt Præmien
for Besvarelsen af en Opgave, dette Selskab udsatte, nemlig «Svar
paa det Spørgsmaal, hvilken Indflydelse det har i de skjønne
Videnskaber, naar oplyste Folk stræbe at overgaa hinanden»
(udkommet 1761).
At han virkede saa faa Aar i Sorø, var en Følge af, at han
1764 blev kaldet til Lærer for Arveprins Frederik (s. V, 325), en
Stilling, han senere afløste med at blive Kabinetssekretær hos
Prinsen (1771). Hans fornemme Elev var for lidet begavet til, at hans
Undervisning kunde bære rige Frugter; men han brugte ved Siden
deraf sin Tid til omfattende Studier. For en Del har han nedlagt
Udbyttet deraf i sit betydeligste videnskabelige Arbejde: «Verdens
Historie», der udkom i 3 Bind (1768-72). Uheldigvis blev dette
Værk kun et Fragment, der som en Følge af den paafaldende
Vidtløftighed, hvormed Forfatteren behandlede de ældste Tiders og
Jødernes Historie, ikke naaede længere ned i Tiden end til den
peloponnesiske Krigs Slutning. Nu har dette Skrift kun litterærhistorisk
Interesse; det er, som det naturlig maatte være, i kritisk
Henseende meget svagt, uden noget sikkert Princip for Kritikken,
og Forfatterens religiøse Orthodoxi er drevet til Yderligheder; men
det vidner om en betydelig Læsning, og det staar højt, hvad
Fremstillingen angaar. Der er baade Liv og Kraft der i, paa sine Steder
virkelig Aandrighed. Samtidig holdt G. sig ikke borte fra den
Drøftelse af forskjellige økonomiske og finansielle Spørgsmaal, som
Trykkefriheden fremkaldte. Han skrev dels under Navnet «Philodanus»,
dels anonymt et Flyveskrift: «Azan eller den for Gjæld udfriede
Fyrste» (1771). Hans senere Virksomhed som Statsmand give
flere Udtalelser af ham i disse Smaaskrifter Interesse; men han fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
