Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guðmundsson, Sigurður, 1833-74, Maler, Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Skagafjarðar Syssel); Forældrene vare Guðmundur Ólafsson og Steinun
Pálsdatter. Da han som Dreng viste Anlæg for Tegning, sendtes
han i sit 16. Aar til Kjøbenhavn for at uddannes; men misfornøjet
med at være sat i almindelig Malerlære forlod han strax sin Plads.
Kort efter lykkedes det ham at komme i Forhold til flere indflydelsesrige
Kunstnere, ved hvis Hjælp han fik Adgang til Kunstakademiets
Elementarskole. De Forventninger, man havde næret om ham som
Kunstner, opfyldtes dog ikke; han naaede ikke ud over Akademiets
lavere Klasser, og det af ham udstillede (1856 og 1858) indskrænkede
sig til nogle middelmaadige Portrætter af Landsmænd. Imidlertid
var han ved sine arkæologisk-kulturhistoriske Interesser kommen
mere og mere bort fra Malerkunsten, og efter at han fra 1858
havde taget fast Ophold i Reykjavik, sygnede hans Interesse for
denne hen, medens han helt optoges af at virke for folkelig
Vækkelse. Da han, der var aldeles uformuende, men af en noget
stivsindet og trodsig Natur, og som manglede Lyst og Anlæg for
regelmæssigt Arbejde, ikke naaede nogen lønnet Stilling eller overhovedet
havde fast Erhverv, vare hans ydre Forhold elendige. Ikke des
mindre øvede han en betydelig Indflydelse paa den yngre Slægt,
hvis nationale Selvfølelse og Begejstring for Fortiden han ansporede.
En saadan, ogsaa i det ydre kjendelig, Selvstændighed søgte han
at fremme ved Gjenoplivelsen af en Nationaldragt, hvad der for
Kvindedragtens Vedkommende lykkedes. Blivende Fortjeneste har
han indlagt sig ved Oprettelsen af Oldsagsamlingen i Reykjavik
(1863), som for en væsentlig Del skyldes ham, under hvis uegennyttige
og opofrende Tilsyn denne, der har ikke ringe Betydning,
hurtig voxede. End videre virkede han med stor Iver for Iscenesættelsen
af nationale Skuespil (Skole- og Studenterkomedier). Han
døde ugift 8. Sept. 1874. – Oldlitteraturen var den Hovedkilde,
hvortil han søgte for der at hente Oplysninger om svundne Tiders
Levevis, men mangelfuld Fordannelse og uheldige Forhold forhindrede
ham fra her at yde noget af videnskabeligt Værd. Om Kvindedragten
har han skrevet en Afhandling i «Ný Félagsrit» XVII (1857); en
Beskrivelse af Altingstedet udkom særskilt 1878, ligesom ogsaa
Tegningerne i Dasents Oversættelse af «Njáls Saga» skyldes ham. Større
Betydning har hans Beskrivelse af Oldsagsamlingen («Skýrsla um
Forngripasafn Íslands», I-II, 1868-74).
Weilbach, Konstnerlex.
Þjóðólfur 1888, Nr. 17 ff.
Andvari XV (1889).
Kr. Kaalund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
