Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønlund, David, 1716-84, Præst, historisk Samler - Gude, Claus Frederik, 1714-77, Officer - Gude, Henrik, 1703-82, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsen. Han havde 3 Gange været gift og haft 21 Børn. Hans
første Hustru var Rebecca Kirstine f. Seifert (d. 1761). 1762 ægtede
han Margrethe Astrup Hygom (d. 1765); tredje Gang indgik han
Ægteskab (1765) med Lene Cathrine Boysen, som døde et halvt Aar før
G. 3 Sønner vare Præster.
Addit. 4to, Nr. 621 paa Univ. Bibl. i Kbh.
Molbech, Hist.-biogr. Saml. S. 185 ff.
Ny kirkehist. Saml. I. 154 ff.
Danske Saml. III, 118.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. 2. R. II, 36 ff.
A. Jantzen.
Gude, Claus Frederik, 1714-77, Officer,
er født i Kjøbenhavn 22. Nov. 1714 og Søn af Schoutbynacht Henrik Clausen G. (f. 1667
d. 1730) og Elisabeth f. Holling (d. 1734). Han blev Kadet 1729,
Fændrik i Neubergs gevorbne Rytterregiment 1735, Ritmester i 3.
jyske Kavalleriregiment 1738, vendte tilbage som Major 1747 til
Neubergs Regiment (1748 holstenske Ryttere, 1763 holstenske Kyrasserer,
1767 holstenske Dragoner), hvor han roses som en
pligtopfyldende og særdeles duelig Rytterofficer, blev Oberstlieutenant
1756, Oberst 1761, Generalmajor 1773 og s. A. Chef for 1. sjællandske
Regiment Ryttere. Døde ugift i Slagelse 17. Febr. 1777.
S. A. Sørensen.
Gude, Henrik, 1703-82, Officer,
født i Rensborg, Søn af derværende Borgmester Claus Clausen G., blev 1725 Fændrik i
Prins Christians gevorbne Infanteriregiment, 1726 Sekondlieutenant, 1733
Premierlieutenant og s. A. forsat til Landkadetkompagniet, 1740
Kapitajn, 1742 Major, 1747 forsat til fynske gevorbne Infanteriregiment
(1749 Kronprinsens Regiment) og her 1752 Oberstlieutenant,
1758 Oberst. 1760 blev G., der havde Ord for at være en Stræng
og myndig Soldat, udnævnt til Chef for Drabantgarden og tillige
for Landkadetkompagniet. Som Leder af sidstnævnte Institution
indlagde han sig overordentlig Fortjeneste. Mænd som W. H. F.
Abrahamson (I, 68) m. fl., der vare Kadetter før og efter G.s
Ankomst til Kompagniet, kunne ikke finde Ord stærke nok til paa
den ene Side at fremhæve den utrolige Vankundighed og Raahed,
der da herskede mellem Kadetterne, paa den anden Side at
berømme den pædagogiske Indsigt og det reformatoriske Snille, som
G. i Forbindelse med human og uegennyttig Optræden lagde for
Dagen ved Rensningen af denne «Augiasstald». Frugten af G.s
omfattende Reformer – af hvilke her kun skal nævnes den rent
ydre, at det lykkedes ham at faa Landkadetterne udskilte fra
Søkadetterne af det hidtilværende fælles Hjem paa Søkadetakademiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
