Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjengivne i en vellykket, poetisk beaandet Oversættelse, der var holdt
i god Visestil. Imidlertid havde G. ved at ledsage sin Fader paa
dennes Rejse til England 1843 naft Lejlighed til at udvide sit
Kjendskab til de engelsk-skotske Ballader. Efter sin Hjemkomst
slog han i «Dansk Folkeblad» (1843-44) til Lyd for, at vore
Kæmpeviser udgaves paa en bedre Maade, og samtidig opfordrede
han til, at man rundt om i Landet optegnede Saadanne Viser, som
endnu levede i Folkemunde. 1846 blev G. Student og hørte N. M.
Petersens Forelæsninger paa Universitetet uden dog egentlig at
sigte mod nogen Embedsexamen. Først 14 Aar senere bøjede han
ind paa den slagne akademiske Vej ved at underkaste sig Philosophicum
og Magisterkonferens i nordisk Filologi (1860).
Men da havde G. allerede lagt en hæderfuld videnskabelig og
militær Bane bag ved sig. Efter Opfordring fra «Samfundet til
den danske Litteraturs Fremme» indsendte han en Plan til en ny
Udgave af Viserne. Denne tryktes i Febr. 1847; kort efter udkom
hans Prøve paa en saadan (2. Oplag af begge udkom s. A.). Her
var Handsken kastet, og en ivrig Debat, i hvilken lærd og læg toge
til Orde, udspandt sig; C. Molbech, P. Hjort, Levin, Liebenberg og
mange flere droge til Felts mod Planen, der syntes alt for bogstavtro
og omstændelig. Ogsaa N. M. Petersen dadlede den, men han
udtalte sig dog fortrøstningsfuldt om Udgiveren. «Palmen vinker
i det fjærne, S. G. vil se den og vil vinde den.» I et Stridsskrift,
«Etatsraad Molbech og Kæmpeviserne», vendte G. sine Vaaben mod
den iltreste af sine Modstandere (1848), og han skulde omsider sejre.
I Maj 1850 vedtog Samfundet hans Plan, efter at Staten havde lovet
et betydeligt Tilskud. Men da havde G. i 3 Aar været i Felten.
Ved Krigens Udbrud havde han meldt sig som frivillig og var
allerede i April 1848 med sin Broder Johan og trofaste Kammerater
ved sin Side kommen til Sønderjylland. Den Kugle, som faa Dage
efter deres Ankomst dræbte hans kjære Ven Dyrmaleren Lundbye,
susede forbi hans Hoved. I Kugleregnen skulde G., som blev
Lieutenant 17. Juli 1848, først komme ved Dybbøl 13. April næste
Aar; senere kæmpede han kjækt i Istedslaget, hvorfor han hædredes
med Ridderkorset. Efter Krigens Slutning vedblev G. at tjene i
Hæren, men stilledes dog efter eget Ønske À la suite allerede 1853
og fik Afsked 1863 som Kapitajn; under Krigen 1864 gjorde han i
6 Maaneder Tjeneste ved Exercerskolen i Kjøbenhavn og blev 1868
Kapitajn i Forstærkningen (indtil 1879).
I de nærmeste 10 Aar efter Felttogene kunde G., der allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
