Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da ogsaa strax udset til nye og betydningsfulde Opgaver. Med
Bibehold af Stillingen ved Universitetet udnævntes han nemlig
17. Nov. s. A. til kgl. Historiograf, Arkivsekretær og kgl. Bibliothekar,
og i Anledning af Christian VI’s forestaaende Kroning
beskikkedes han 25. Maj 1731 til Gehejmearkivar og fik s. A. Titel
af Justitsraad.
Hver af de nævnte Opgaver var stor nok for én Mand; men
ingen vil dog kunne sige med rette, at G. forsømte noget af det,
han havde paataget sig. Hans Arbejdskraft var lige saa stor som
hans Flid. Hans akademiske Forretninger gik deres vante Gang.
Han var Efor for Borchs Kollegium og Værge for Trinitatis Kirke,
deltog i Afholdelsen af Examiner og i Konsistoriums Forhandlinger,
hvor hans store Anseelse gav hans Stemme særlig Vægt. Dog
synes det, at han i sine Forelæsninger mindre optog nye Æmner
end tidligere. Lektionskatalogerne vise nemlig, at han fra 1733 af
stadig, ved Siden af de græske Profanforfattere, har læst over Ny
Testamente, i det han vel nærmest har haft den sproglige Side af
samme for Øje. Fra 1740 af, da han var bleven Universitetets
Senior, besørgede C. F. Munthe som Vikar hans Forelæsninger.
1732-33, ligesom ogsaa 1744-45, beklædte G. Rektoratet ved
Universitetet. Hans «rolige og sagtmodige» Færd gjorde ham særlig
skikket til denne Æresplads. Da Universitetet trængte til en
Reform, blev der under Forsæde af Statsminister Iver Rosenkrantz
nedsat en Kommission for at overveje Sagen. I denne var Biskop
Chr. Worm og G. de vigtigste Medlemmer, særlig den sidste, og
den nye Universitetsfundats af 31. Marts 1732, som blev Resultatet
af Forhandlingerne, kan for en ikke ringe Del betragtes som G.s Værk.
I det hele satte Christian VI stor Pris paa G. og benyttede
ham meget. Undertiden besøgte Kongen, uden Ledsagelse af andre,
ham i Bibliotheket eller Arkivet, og naar G. da havde noget paa
Hjærtet, særlig naar der var litterære Foretagender, som skulde
fremmes, benyttede han slige Lejligheder til at sætte Kongen ind
i Sagerne og vinde hans Deltagelse for dem. Den Anseelse og
Yndest, G. nød hos de store i Landet, kom ogsaa paa forskjellig
Maade Videnskaben til gode, selv om vi nu synes, at for meget
af hans kostbare Tid gik tabt ved den Selskabelighed, hvori han
blev inddraget af dem. Det var nemlig de fornemme meget kjært
at pryde deres Saloner med denne hjemme og ude lige anerkjendte
lærde, der vidste alt og talte alle Sprog, der, skjønt han aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
