- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
144

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Goltz, Joachim Rüdiger Baron, 1620-88, Officer - Good, Frederik Christian, 1827-80, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Feltmarskal og tog som saadan væsentlig Del i Wiens Befrielse fra
Tyrkerne 1683. S. A. forlod han Krigstjenesten og døde i Dresden
26. Juni 1688. Han var gift 1. med Margrethe Cathrine v. Burgsdorff,
fra hvem han blev skilt, og 2. med Eva Elisabeth v. Massow.
Af Børn efterlod han kun 3 uægte, men af Kejseren legitimerede
Sønner, der dog alle døde unge, hvorefter Feltmarskallens store
Godser i Polen og Pommern tillige med Barontitelen og Liljevaabenet
gik over til hans Brodersønner.

Nachrichten üb. die Fam. der Grafen u. Freiherren v. d. Goltz, Strassburg 1885.
Jahn, Henr. Ruse S. 96 ff.

H. W. Harbou.


Good, Frederik Christian, 1827-80, Officer,
var Søn af Kjøbmand Daniel G. (f. 1789 d. 1837), hvis Fader var Englænderen
John G., der nedsatte sig her i Landet, og Mary-Ann f. Duntzfelt
(f. 1796 d. 1867), Datter af den ovfr. IV, 364 nævnte Christian
Vilhelm D. Han blev født i Kjøbenhavn 10. Maj 1827 og indtraadte
i 1844 som Elev paa den kgl. militære Højskole, i det han
samtidig udnævntes til Sekondlieutenant à la suite i Artilleriet. Ved
sin Afgang fra Skolen i 1848, hvis ældste Klasses Ingeniørafdeling
han havde gjennemgaaet, blev han Premierlieutenant i Ingeniørkorpset
og afgik i Juni Maaned til Feltingeniørdetachementet, ved
hvilket han med en kort Afbrydelse i Slutningen af 1849, hvorunder
han gjorde Tjeneste i Kjøbenhavn, var ansat indtil Marts 1851.
I Krigen deltog han i Fægtningerne ved Kolding 23. April og Gudsø
7. Maj samt i Udfaldet fra Fredericia 6. Juli 1849 og i Slaget ved
Isted 25. Juli 1850. Efter Krigen forblev han ved Ingeniørdetachementet
i Slesvig, var attacheret Grænsereguleringskommissionen i
1851 og ansattes, efter i Slutningen af samme Aar at have erholdt
Kapitajns Karakter, ved det holstenske Forbundskontingents Ingeniørafdeling.
1852 forsattes han til Kjøbenhavn, hvor Ingeniørtropperne
da vare blevne samlede, og i 1853 blev han Kapitajn af
2. Klasse; han fritoges s. A. for al Tjeneste for at kunne foretage en
Rejse paa 1 Aar i Udlandet med det Formaal at uddanne sig til
Lærerposten i Land-, Vand- og Vejbygningsfagene ved den kgl.
militære Højskole. Denne Post overtog han i 1855 og stilledes
samtidig à la suite i Ingeniørkorpset. Medens han var Lærer, blev
han i 1861 bestyrende Officer ved Befæstningsanlæggene i
Dybbølstillingen og ledsagede i 1863 Korpschefen, Generallieutenant Schlegel,
paa dennes Sendelse til Paris i Anledning af Frederik VII’s Død.
I Krigen 1864 gjorde han Tjeneste ved den aktive Hær, til Dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free