- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaeser, Franz Joseph, 1798-1861, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scener i og uden for Tyskland modtagen med almindeligt Bifald
og skaffede ham evropæisk Anseelse. Dette Arbejde, der saa vel
som hans «Rattenfänger aus Hameln» udmærker sig ved yndefulde
og karakteristiske Melodier, smagfuld og pikant Instrumentation,
smukke Ensemblenumre og dramatisk Effekt, gjorde ham hurtig
lige saa yndet i Berlin, som han havde været i Wien. Af andre for
Königsstödter-Theatret komponerede Arbejder, der modtoges med
stort Bifald, kunne fremhæves «Zriny», «Aurora», «Das Auge des
Teufels», «Die Brautschau auf Kronstein» og «Andrea». Under
Opholdet i Berlin havde han den Sorg kort efter Sønnen Josephs
Fødsel at miste sin Hustru 18. Jan. 1836.

Trods den vedvarende Yndest modtog G. dog, nærmest af
Hensyn til den faste Stilling, i 1842 den ham tilbudte Post som
Kapelmester i Kjøbenhavn, hvor hans Navn allerede var kjendt fra
Opførelsen af «Ørnens Rede» i 1835. Her kom han hurtig til at
spille en fremragende Rolle i Hovedstadens Musikliv. Hans
udmærkede Evner som Dirigent bragte et Liv over Theatrets
Forestillinger, som man havde savnet siden Schalls Tider, ligesom han
ogsaa var selvskreven Leder ved mange andre musikalske Opførelser,
saaledes den med levende Enthusiasme modtagne Udførelse af
«Skabelsen» i 1843; og i den faa Aar i Forvejen stiftede
Musikforening ledede han som Dirigent fra Nov. 1843 til Maj 1850 i alt
50 Koncerter. Skjønt ikke begavet med Sprogtalent tilegnede han
sig dog snart det danske Sprog saa meget, at han med Lethed
læste danske Digterværker og komponerede Operaer til dansk Text,
ligesom han med Kjærlighed sluttede sig til sit nye Fædreland,
hvad der ikke mindst viste sig i den slesvigske Krig, hvor han
stillede sig i Spidsen for Koncerter til Fordel for de faldnes
efterladte; at han i sin Embedsvirksomhed hyppig benyttede det tyske
Sprog, skrev sig fra, at han med sit lidt fornemme Væsen frygtede
for at gjøre sig latterlig ved Udtalefejl; i sin Familiekreds og selv
i sit Dødsøjeblik talte han Dansk. For den danske Scene har han
skrevet «Brylluppet ved Comosøen», Opera i 3 Akter (opf. 29. Jan.
1849), «Nøkken», Opera i 1 Akt (12. Febr. 1853) og «Den forgyldte
Svane», Syngestykke i 1 Akt (17. Marts 1854). Som Hofkapelmester,
hvortil han udnævntes i 1845, har han komponeret en Række
Kantater til Hoffester, desuden flere Festouverturer; ogsaa forskjellige
Kirkekompositioner for det østerrigske Gesandtskabskapel i Kjøbenhavn
haves fra hans Haand.

I alt har han komponeret over 140 større og mindre Arbejder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free