Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glückstadt, Isak Moses Hartvig, f. 1839, Bankdirektør - Glüsing, Johan Otto, o. 1676-1727, Separatist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af industrielle Foretagender. Af Saadanne har Banken
dog ogsaa stiftet nogle, blandt hvilke kan nævnes
Frihavnsaktieselskabet (1891), i hvis Bestyrelse
G. er Viceformand. – G. er siden 1874 Medlem af
det mosaiske Trossamfunds Repræsentantskab og siden
1886 Borgerrepræsentant. 1880 blev han udnævnt til
Etatsraad. Han er gift med Juliette Sophie f. Raffel,
Datter af Kjøbmand, Raadmand Albert R. af Aalborg.
E. Meyer.
Glüsing, Johan Otto, o.1676-1727, Separatist,
var en Præstesøn fra Stedingerlandet i Grevskabet
Delmenhorst; Faderen var Mag. Johannes G. (d.
1679), Moderen hed Margrethe Elisabeth. 1696-1700
studerede han i Jena og blev derefter Huslærer
i Kjøbenhavn. Sammen med sin Landsmand den tyske
Student Eberhard tog han Del i og blev Lederen af
Konventiklerne, der vare begyndte i Staden hos
2 Borgere, Peder Svane og Mourits Samsø. Det
er fra disse Forsamlinger, at Pietismen først ret
begyndte at vinde Udbredelse i Danmark. Fra Pietismen
arbejdede han sig ud i aabenbart Sværmeri med Foragt
for Statskirken og de beskikkede Lærere. I øvrigt var
han en velstuderet Mand, der sad inde med adskillig
theologisk Lærdom. Kampen mod Stadens Præster brød
snart ud, saa meget mere som et Par af Præsterne ansaa
sig personlig fornærmet, da G. som Text til nogle
Billeder af Apostlene føjede en karrikeret Skildring
af Datidens Præsters Liv, for at Modsætningen saa
meget stærkere kunde skinne frem. Den eneste Præst,
hos hvem G. og hans Fæller fik Medhold, var Hofpræsten
Lütkens; men ogsaa han opgav dem, da Plakaten af
2. Okt. 1706 forbød alle Forsamlinger i Husene af
«særsindede» Personer, som førte en egen Lærdom, der
ikke kom overens med Skriften og den augsburgske
Konfession, og truede Saadanne med Tiltale og
Straf. Men paa det Tidspunkt havde G. allerede
forladt Kjøbenhavn, i det han var bleven Huslærer
hos General Hausmann i Christiania. Her fortsatte han
Forsamlingsvæsenet, udbredte separatistiske Skrifter
og vakte Had og Foragt mod Statskirken. Biskop Hans
Munch i Christiania led af Sovesyge og forholdt sig
aldeles passiv lige over for den rejste Bevægelse;
men desto iltrere var Stiftsprovsten, Jac. Lodberg,
den senere Biskop i Fyn. Det var paa hans Anbefaling,
at G. havde faaet Ansættelse hos Hausmann; saa meget
mere maatte han føle sig opfordret til at optræde imod
ham. Han paakaldte Politiets Hjælp mod Vranglæreren,
«denne Ertzkvæker, der endog har emballeret Kvækernes
Lærdom med adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
