- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
108

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glob, Jens, -1260- - Glob, Lave, -o. 1427, Biskop i Viborg - Glob, Niels, -1498, Biskop i Viborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende og satte hende selv i Band. Til sidst begav hun sig paa
Rejsen til Rom for at søge Retfærdighed, og da hun undervejs
traf sammen med sin Søn, opnaaede de virkelig af Paven, at
Bandet blev hævet. Moder og Søn fulgtes nu tilbage til Danmark,
men her kunde de intet udrette mod den mægtige Biskop ad
Rettens Vej, og saa var det, at J. G. udførte Drabet.

Folkekalender f. Danmark 1852, S. 115 ff.

Kr. Erslev.


Glob, Lave, –o. 1427, Biskop i Viborg.
Hans Forgænger paa denne Bispestol, Jacob, nævnes endnu 1393, saa at L. G. nylig
maa have tiltraadt dette Embede, da han i Sommeren 1397 deltog
i det store Unionsmøde i Kalmar. Skjønt han styrede sit Stift en
hel Menneskealder igjennem, er det, der vides om ham, overmaade
lidt og lidet mærkeligt. Han deltog en Gang imellem i Datidens
politiske Forhandlinger; i sin første Tid som Biskop førte han en
heftig Strid med Børglumbiskoppen Peder Friis om Jurisdiktionen
over Læsø (s. V, 448), og da han var bleven, i alt Fald efter
Embedsalder, den ældste af Rigets Biskopper, var han i 1425 med til
det almindelige Bispemøde i Kjøbenhavn. Han nævnes endnu 1427,
men maa være død snart efter, da der 1430 sad en anden paa Viborg Bispestol.

Kr. Erslev.


Glob, Niels, –1498, Biskop i Viborg fra 1478,
da han afløste den retslærde Biskop Knud Mikkelsen, hvis Koadjutor han maaske
i nogen Tid havde været. Han omtales hyppig i Statsakter fra
Kong Hans’ Tid. 1483 deltog han saaledes i Kong Hans’ Hyldingsrejse
til Norge; 1487 medbeseglede han den i Visby paa Gulland
udstedte Revers, hvorved Iver Axelsen Thott forligtes med Kongen.
Atter 1492 blev han sendt til Gulland tillige med Rigshofmesteren
Poul Laxmand og flere for at mægle mellem Lensmanden, den
navnkundige Søkriger Jens Holgersen Ulfstand, og Indbyggerne og
udstedte flere for Øen vigtige Forordninger. 1488 var han en af de
Voldgiftsmænd, der i Flensborg afgjorde en Strid mellem Kong
Hans og hans Broder Frederik. 1495 deltog han i Kalmarmødet.
Ogsaa som Biskop viste han sig virksom og samlede en Del Gods
til Bispesædet. I den skibbyske Krønnike beklages hans tidlige Død;
ellers vilde han ved sin fremragende Begavelse være blevet en
meget berømt Mand, hedder det, men hans Livs Renhed var plettet
ved hans Ungdoms Overilelser. Han døde pludselig i Aalborg 1498.
Man anvendte paa ham et gammelt latinsk Munkevers, hvis Mening
synes at være, at som en Ræv blev han ved Kongens Magtbud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free