Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gleerup, Asmund Christian, 1809-65, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kahytsdreng en Rejse til Vestindien, lærte i 1826-28 Boghandelen
hos sin Halvbroder i Lund, gik derpaa i Handelsskole i Kjøbenhavn
og fik Plads som Kommis. I denne Stilling blev han tilfældig
vidende om et paatænkt stort Smugleri, og da han ansaa
det for sin Pligt at gjøre Angivelse derom til Toldvæsenet, kunde
han efter dette ikke faa nogen Plads her hjemme. Han rejste
derfor til England, hvor han tilbragte et halvt Aar, og gik der fra
til Vestindien, hvor han 1832-33 var Underforvalter ved en Plantage.
Efter sin Hjemkomst var han i et Par Aar Boghandlerkommis
i Christiania, var derefter 1835-39 Skriver ved Straffeanstalten paa
Christianshavn, men tog i 1839 Skolelærerexamen paa Jonstrup og
blev s. A. Skolelærer paa Ovrø i Isefjorden, hvorfra han i 1842
forflyttedes til Udby paa Tudsenæs i Holbæk Amt. G. var stærkt
greben af den vaagnende politiske Bevægelse og deltog navnlig
med Iver i Bestræbelserne for økonomisk, socialt og politisk at
frigjøre Bondestanden. Regeringen gjorde et afmægtigt Forsøg paa at
knuse denne Bevægelse i Fødselen; men det berømte Kancellicirkulære
af 8. Nov. 1845, som forbød alle Forsamlinger, der maatte gaa
ud paa at forhandle disse Forhold, med mindre Tilladelse forud var
given af Politimesteren, og endda saa, at ingen uden for
Sognedistriktet maatte deltage deri, bragte den ulmende Glød til at slaa
ud i Flamme. En med 9274 Underskrifter forsynet Petition til Kong
Christian VIII bad om Cirkulærets Tilbagekaldelse og androg om
flere Reformer. Deputationen, som skulde overrække den, blev
ikke modtagen, men til Gjengjæld indbødes den af kjøbenhavnske
Borgere til et Gilde 25. Nov. 1845 Paa Skydebanen. Orla Lehmann,
Tscherning, Laurids Skau, Raadmand Meinert, alle velbekjendte og
veltalende Ledere, havde udbragt Skaaler til de afsungne Sange,
da en ung, bleg Mand, der som Medlem af Deputationen havde
en Æresplads, rejste sig og begyndte med de Ord, der elektriserede
Forsamlingen: «Nu kommer Bonden!» Det var G.s første offentlige
Optræden, men fra det Øjeblik havde han sin Plads blandt
Danmarks mest veltalende Mænd. Her skal kun nævnes denne ene
Udtalelse, der var Kjærnen i G.s politiske Trosbekjendelse, og som
han holdt fast ved hele sit Liv igjennem: «Bondestanden har
gjennemløbet den ene Halvdel af Cirkelen, fra oven nedad, fra
den højeste borgerlige Anseelse til den dybeste borgerlige
Fornedrelse; nu staar tilbage den anden Halvdel, fra neden opad, at
gjenvinde og erobre Bondenavnet i dets oprindelige Betydning. Vi ville
faa Bondesprog at høre og Bondevilje at fornemme. Ikke som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
