Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glad, Rasmus, 1526-82, Professor, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Humanist, for hvem poetisk Fremstilling laa nærmere end prosaisk.
Hans første Skrift efter hans Hjemkomst fra Udlandet var et stort
latinsk Velkomstdigt til Christian III ved dennes Tilbagekomst fra
en Rejse (1551). Tillige indeholder Skriftet Karakteristikker i
Lovtalertonen over alle de daværende Medlemmer af Rigsraadet. Det
var det første Skridt paa den Vej, som R. G. siden fulgte, der i
det hele bragte ham mere Yndest hos de højtstaaende i Samfundet
end Anerkjendelse af hans Ligemænd. Efter en temmelig lang
Ventetid blev han 1554 pædagogisk Professor ved Universitetet,
hvilket for saa vidt passede meget godt for ham, da det var denne
Professors Opgave at gjøre Studenterne fortrolige med de latinske
Digtere; men Lønnen i denne Begyndelsesstilling var kun lav, og
nogen Indflydelse paa de akademiske Sagers Styrelse gav Stillingen
ikke. Men R. G. var kjendelig en ærgjerrig og fremadstræbende Mand.
Efter paa forskjellige Maader at have søgt at bringe sig i Erindring
paa højere Steder blev han 1558 Professor i Dialektik, hvorved
han kom betydelig højere op paa den akademiske Rangstige, og da
han havde hendraget Kong Frederik II’s Opmærksomhed paa
sig, navnlig ved en smuk latinsk Mindetale, han holdt over
Kongens Fader, saa fik han god Udsigt til at naa op i det højeste
Fakultet, det theologiske. Da han imidlertid næppe særlig havde
lagt sig efter Theologien og ingen Grad havde i denne Videnskab,
maatte han først en Tid til Wittenberg for at faa det fornødne
Lærdomsstempel. Men Kongen forsynede ham med Rejsepenge til
et længere Ophold der, og Theologerne i Wittenberg, som skyldte
de danske Konger megen Taknemmelighed, vare ingenlunde
tilbøjelige til Vanskeligheder over for en Mand, om hvem de vidste,
at Kongen ønskede ham gradueret. Allerede 7. Dec. 1559 blev
R. G. da kreeret til Doktor i Theologien, efter at han havde
disputeret under Melanchthons Præsidium. Der blev i det hele gjort
megen Stads af ham, og man ønskede ham at blive en anden
Erasmus. En vis Adkomst havde han jo virkelig i saa Henseende,
for saa vidt som han færdedes i det latinske Sprog med
overordentlig Lethed, om end han maaske ikke altid filede nok paa
sine Vers, til at de ganske kunde gjælde som klassiske. Inden sin
Bortrejse fra Wittenberg udgav R. G. der en Samling latinske Vers,
kaldet «Bucolica», som Melanchthon forsynede med en Tilegnelse
til Kong Frederik II, hvori han bl. a. bemærkede, at Digtenes
Forfatter havde erklæret, at han vilde anvende al Flid paa at blive
en Prydelse for den danske Kirke samt arbejde paa at bevare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
