Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde
stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks
Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til
Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han
havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser
for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under
den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af
de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige.
Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at
have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der
en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han
fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og
bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men
i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst
som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa
Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var
Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers
Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i
Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne
Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte
stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev
derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en
konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love
lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der
af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der
stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring
i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos
en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig
derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store
Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne.
Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre
Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige
Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin
Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s
Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan
han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under.
Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus
Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter.
M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
