Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mette, 1599-1664 - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og om sin Slægt forfattede hun Optegnelser, hvori hun bl. a. søgte
at udlede dens Afstamning fra Kong Valdemar og Tovelille. Søren
Terkelsen priser hende som et Mønster for havedyrkende Kvinder.
Nyerup, Lit. Lex.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 28 ff.
Nye Danske Mag. II, 341 ff.
Schønau, Danske lærde Fruentimer S. 668 ff. 1547 ff.
Løffler, Gravmonumenterne i Sorø Kirke S. 48.
G. L. Wad.
Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper,
var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506).
Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe
efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde
og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter
Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af
Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland,
Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland.
Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv
Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var
i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store
Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart
Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte
han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12).
Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder,
Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld
(S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa
Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads
i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af
ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed,
en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse
baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold
komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes
han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’
Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup
(Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg
Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller
i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og
synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen,
hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til
1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
