Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Marcus, 1635-98, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit kjære Herlufsholm, hvis Vel i saa høj Grad laa ham paa Hjærte;
saa vel hvad Godset som hvad Skolen angik, havde han den største
Omsorg for Stiftelsen, og skaffede hans formaaende Stemme
Stiftelsen Lettelser og Begunstigelser fra Regeringens Side, saa vidste
han med sin kraftige Haand ikke mindre at bringe den Orden til
Veje i de indre Forhold, som var nødvendig for Herlufsholms
Trivsel. «Stenene og Murene takke ham endnu for den Hjælp,
han har ydet dem i vanskelige og trange Tider», hedder det i
Programmet over G. Sorgbetynget færdedes G. paa Herlufsholm i
Sommeren 1686; men hurtig – hurtigere, end Nutiden kan forstaa
det – fattede han sig, og da han 6. Febr. 1687 gav et Gjæstebud
paa Herlufsholm for Skolen, var det hans Bryllupsdag med den
20aarige Jytte Dorothea Thott, Datter af Gehejmeraad Knud T. til
Knudstrup og Gavnø. Hun ejede Brahesborg i Fællig med sin
Søster, som G. udkjøbte, og saaledes samlede han denne store
Ejendom paa sin Haand. Man tager næppe fejl, naar man søger
Grunden til G.s hastige Giftermaal i Haabet om derved at se
Gjøe-Ætten blomstre paa ny.
Ved Siden af sit Stiftamtmandsembede bevarede G. efter Tidens
Skik sit Sæde i Højesteret. Her verserede i Slutningen af 1690 en
Sag mod en Adelsmand, der som Gouvernør i Indien havde
paadraget sig Kongens Unaade, saa at han endog blev anklaget paa
Livet; Retten idømte ham dog kun en Pengestraf, og paa G.s
Forslag blev han strax efter Dommen udtaget af Slotsvagten, inden
Kongen kunde vide noget deraf, og G. skal endog have kjørt ham
hjem i sin egen Karosse. Opbragt herover tildelte Kongen Retten
en Irettesættelse og anbefalede G. strax at retirere sig fra Hoffet.
En Maaneds Tid senere (Jan. 1691) blev han dog tilbagekaldt; «saa
forfaren og klog Minister kunde man ikke længe til Hove undvære»,
skriver Bircherod i sin Dagbog. Kongen tænkte nu atter paa at
anvende G. i Diplomatien, denne Gang i Spanien; det blev dog
til intet, men Planer i lignende Retning have dog vistnok jævnlig
foresvævet Kongen, thi inden Aarets Slutning blev G. afskediget
som Stiftamtmand og fik Befaling til strax at begive sig til Kjøbenhavn
og da videre oppebie Kongens Vilje. Der hengik dog mere
end 2 Aar, inden et nyt Embede blev G. betroet; 1695 blev han
Overhofmester for det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn, en
Institution, for hvilken han, der selv var opvoxet paa Ridderakademiet
i Sorø under sin Faders Ledelse, kunde antages at have særlig
Interesse. Alt tyder da ogsaa paa, at G. med Alvor og Omhu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
