Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjordsen (Gørtze), Claus, -1532, kongl. Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjordsen (Gørtze), Claus, –1532, kongl. Kansler,
var en Søn af Eggert G. til Solvig i Nordslesvig og
Anne Fasti (Skram). Han blev gejstlig opdragen, tog
Magistergraden og blev Kannik ved Ribe Domkirke. Her
blev han 1514 Domprovst, dog saaledes, at han maatte
betale en aarlig1 Afgift af 20 Dukater til en romersk
Prælat, Kardinalen af Segnigallia, der tidligere havde
faaet Præbendet. Ved Frederik I’s Tronbestigelse blev
han kongl. Kansler, en Stilling, som han paa mange
Maader forstod at gjøre sig indbringende. Sit Prælatur
ombyttede han nemlig 1526 med Ærkedegneembedet,
der var det øverste Prælatur ved Domkirken; Provstiet
derimod afstod han til Iver Juel, med hvis Søster hans
Broder, Mads G. til Solvig, kort efter blev gift, dog
saaledes, at C. G. sikrede sig den temmelig betydelige
aarlige Sum af 60 Gylden for Afstaaelsen. Med
Ærkedegnedømmet var forbundet Brøns og Emmerlev Kald
i Sønderjylland og betydelige Indtægter. Mester
C. G. lod sig dog ikke nøje hermed; 1527 blev han
tillige Forstander for Helligaandsgaarden i Ribe og
s. A. Dekan i vor Frue Kirkes Kollegium i Kjøbenhavn,
en Stilling, han dog «ved fri Resignation» (*c: for
en aarlig Pengesum) 1531 afstod til Rentemesteren
Mag. Christen Hvid. Tillige var han 1529 bleven
Forstander for Ring Kloster ved Skanderborg, og saa
var han endda Sognepræst ved St. Ibs Kirke i Varde,
indtil han 1531 «resignerede». Som man ser, forstod
han meget godt at benytte sin Stilling til at handle
med gejstlige Embeder; men han var vel heri ikke værre
end de øvrige kongl. Rentemestre, Sekretærer osv.
Som Kansler viste han sig som en dygtig
Forretningsmand; fra hans Haand skriver sig saaledes
vigtige statistiske Oplysninger om de daværende
Len. Han var Mellemmand mellem Kongen og Rigsraadet
under Forhandlingerne; selv forekommer han endogsaa
et Par Gange opført blandt Rigsraaderne, hvilket
ellers ikke var Tilfældet med de kongl. Kanslere
paa denne Tid. Alle søgte at staa sig godt med den
indflydelsesrige Kansler; Sportlerne fløde rigelig
og vare store, og de private Gaver ikke mindre,
baade før og efter at Begunstigelsen indtraadte. Eske
Bille lovede ham saaledes en Gang 20 Gylden (o. 100
Tdr. Rug) for at udvirke, at hans Svigerfader,
Henrik Krummedige, fik nogle norske Len, og lignende
Tilfælde vare ikke ualmindelige. – For øvrigt er det
vanskeligt at faa et bestemt Indtryk af, om C. G. som
Kansler har fulgt en bestemt Politik; han synes blot
at have virket som administrativ Embedsmand. Ogsaa
hans Forhold til Reformationen var uklart. Medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
