- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
96

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - la Cour, Niels Georg, 1797-1876, Officer - la Cour, Poul, f. 1846, Fysiker - Courländer, Bernhard, f. 1815, Pianist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


la C., som i 1835 ægtede Emilie Antoinette Bruun
(f. 1812 d. 1872), Datter af Kommandør Eusebius B.,
var en kraftig Personlighed af den gamle Skole,
anset og afholdt af alle de mange, hvormed han kom i
Berøring. Han døde 21. Dec. 1876. — Hans yngste Søn,
Victor la C., f. 15. Jan. 1843, blev 1887 Chef for
Gendarmerikorpset og Oberstlieutenant.

F. Barfod, Stamtavle over den danske linie af slægten la Cour, 1877.
Erslew, Forf. Lex.

P. N. Nieuwenhuis.

la Cour, Poul, f. 1846, Fysiker. Han er født paa
Skjærsø ved Æbeltoft 13. April 1846 og Broder
til ovennævnte J. C. la C. Han blev 1864 Student
fra Randers Skole, studerede derefter Fysik og
tog Magisterkonferens 1869. Særlig interesserede
Meteorologien ham, og han foretog derfor en Rejse
til Udlandet for at besøge de meteorologiske
Institutter. Imidlertid blev et saadant ogsaa
oprettet her (1872), ved hvilket la C. ansattes som
Underbestyrer. Denne Stilling opgav han dog snart
for at faa Lejlighed til at udvikle sin Opfindelse
af en ny Mangefoldstelegraf med Anvendelse af
Stemmegafler og Tonehjulet, hvorfor han 1875
modtog Videnskabernes Selskabs Guldmedaille. 1878
overtog han en Lærergjerning i Mathematik og
Fysik ved den videregaaende Folkehøjskole i
Askov. 1885 blev han Medlem af Overbestyrelsen
for de danske Skytteforeninger. I de senere Aar
har la C. været beskæftiget med Udviklingen af et
nyt System for Signalisering ved Hjælp af den af
ham opfundne Spektrotelegraf. Af hans betydelige
Forfattervirksomhed fremhæves «Methode til
Maaling af sammenhængende Skylags Højde» (1872),
Bearbejdelse af Tyge Brahes meteorologiske Dagbog
(1876) og «Historisk Mathematik» (1888), en udførlig
Fremstilling af Mathematikkens Udvikling, navnlig
i Oldtiden, som er bleven modtaget med meget
Bifald. En Frugt af hans Interesse for Legemsøvelser
er «Menneskelegemet» (1889). Han blev 1873 gift med
Hulda Barfod, Adoptivdatter af Forfatteren Fr. B.;
hun døde 1878. 1882 ægtede han Christine Marstrand,
Datter af Brygger T. M.

C. Christiansen.

Courländer, Bernhard, f. 1815, Pianist. Han er
født 2. Jan. 1815 i Kjøbenhavn af jødiske Forældre,
Kjøbmand Sigismund Wolff (Martin S. Wilhelm) C. og
Henriette (Caroline H.) f. Wallach. 15 Aar gammel
optraadte han som Pianist og spillede en Koncert af
F. Ries paa det kgl. Theater efter at have faaet
Undervisning af Conrad Lüders. Med offentlig
Understøttelse rejste han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free