Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, 1641-94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige havde ægtet hans Søster Hedevig Eleonore, og Hertug
Frederik havde ikke kunnet modstaa Fristelsen til at benytte sig
af Danmarks Ydmygelse i Roskildefreden til at faa sit gamle
Mellemværende med Kronen vedrørende Bispedømmet og
Domkapitlet i Slesvig afgjort til sin Fordel: Kongen og Riget maatte
afstaa disse Besiddelser til Hertugdømmet, saaledes at Bispedømmet
(Svabsted) helt tilfaldt Gottorp, medens Domkapitlets Gods blev
delt mellem de to Hertugslægter. Men foruden denne Indrømmelse,
der vel endda kunde være bleven glemt, opnaaede Hertugen
Ophævelsen af Forliget i Odense 1579, hvorved Sønderjyllands
Lensforhold til Riget var blevet ordnet, saaledes at dette skulde
fuldstændig ophæves for Gottorpernes Vedkommende, medens det
overlodes til fremtidige Forhandlinger at løse de andre Baand
(Fællesregering m. m.), som forenede de to Hertuglinjer og deres
Lande. Det var i god Overensstemmelse med denne Politik, at
C. A. kort efter fulgte sin Svoger til Overfaldet paa Kjøbenhavn
og opholdt sig i hans Lejr for at være Vidne til Danmarks
fuldstændige Erobring. Her fra kaldtes han hjem ved sin Faders Død
i det belejrede Tønning.
Ved Freden i Kjøbenhavn (1660) tilsikredes Hertugen de vundne
Fordele, men ingen af Parterne troede paa de nye Tilstandes
Holdbarhed. Under 24. Maj 1661 sluttede C. A. et Forbund med
Sverige til deres Opretholdelse, men i en hemmelig Artikel
tilføjedes, at Gottorp under visse Eventualiteter skulde have den
kongelige Del af Hertugdømmerne, medens Sverige selvfølgelig
forbeholdt sig Kongerigerne. Fra kongelig Side derimod gik man
fra nu af ud paa ved at lægge Hovedvægten paa Hertugdømmernes
Enhed at sætte muligst snævre Grænser for Hertugernes
Selvstændighed. I Aaret 1662 foretog den unge Hertug en længere
Udenlandsrejse; den varede fra Febr. til Nov. og førte ham gjennem
Nordtyskland, Holland, Frankrig, Schweits og Vesttyskland. Han
sysselsatte sig derefter med Virkeliggj øreisen af en Plan, som alt
hans Fader havde næret, Oprettelsen af et særligt Universitet for
sine Lande; 3. Okt. 1665 indviedes den efter ham opnævnte
Højskole i Kiel, der skulde blive Midtpunktet for de tyske Bestræbelser
over for Sønderjylland, paa samme Maade som det samtidig
oprettede Universitet i Lund sigtede til at løsrive Skaane fra sin
danske Fortid. Et Par Aar efter, i Okt. 1667, opgav han derimod
ved Forliget i Glückstadt og sit samtidige Ægteskab med Kong
Frederik III’s Datter Frederikke Amalie sine yderligere Planer mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
