- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
412

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østergaard, Peder Kristjan Pedersen, 1855, Forfatter - Østergaard, Vilhelm, f. 1852, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derpaa en Tid i Friskoler paa Fyn og Langeland, læste siden
videre paa Skovgaard Højskole, derefter igjen paa Askov. I 1878
opfordrede L. Schrøder ham til at rejse til Amerika for at blive
Lærer ved den første danske Højskole, som blev bygget i Elkhorn,
Iowa. Efter et Par Aars noget omvexlende Virksomhed flyttede
han til Michigan og begyndte en ny Højskole ved Ashland Station.
3. Juli 1881 ægtede han Maren Kristine Svendsen (f. 26. Febr. 1860
d. 13. Marts 1892), Datter af Murmester og Bolsmand i Tostenæs,
Fanefjord Sogn paa Møen, Hans Jørgen S. I 1885 rejste han til
Danmark og begyndte en lille Folkehøjskole i Støvring ved Aalborg,
og n. A. byggede han Støvring Højskole, hvor han i 7 Aar
maatte kæmpe med store økonomiske Vanskeligheder, og da disse
vedbleve, rejste han atter i 1892, en Maaned efter sin Hustrus
Død, til Amerika, hvor han privat blev uddannet til Præst og i
Febr. n. A. ordineret. I 5 Aar havde han derpaa sin Præstevirksomhed
i Marquette, Hamilton County, Nebraska, og flyttede saa
til Ringsted, Emmet County, lowa, hvor han endnu virker. 2. Okt.
1892 ægtede han Marie Kristine Hansen (f. 26. Marts 1870), Datter
af Gaardejer i Hammer Sogn ved Nørre Sundby Anders H. (f.
22. Nov. 1837) og Laurine Andersdatter (f. 3. Marts 1853 d. i Maj
1885). - Han har udgivet «Indianerhøvdingen Tecumtha» (1885),
«Danske Arbejdere i Amerika» (1886), «Georg Washingtons Levned»
(efter Ewerett, 1887), « Vesterlide, Fortællinger og Skitser fra Amerika»
(1889), «Nybyggere, Folkelivsbilleder fra Amerika» (1891),
«Blokhuset og andre Fortællinger» (1892) samt «Anton Arden og
Møllerens Johanne» (1897). For den dansk-amerikanske Ungdom har
han udgivet forskjellige Skolebøger, var en Del Aar «Højskolebladet»s
faste Medarbejder i Amerika og har desuden til Blade
og Almanakker skrevet Fortællinger og Digte og end videre
biografiske Skildringer til «Nordisk Tidsskrift» (1883 og 1887) og til
«Historisk Arkiv» (1886).

Nic. Bøgh.


Østergaard, Vilhelm, f. 1852, Forfatter. Han er født 16. Jan.
1852 i Kjøbenhavn og udgaaet fra en Slægt, der gjennem flere
Led har tilhørt den danske Embedsstand. Paa Grund af trange
Kaar i Hjemmet maatte han opgive at gaa den studerende Vej
og ansattes 1868 som Assistent ved det kongl. Assistenthus, en
Stilling, han dog allerede opgav 1876 for udelukkende at ofre sig
for litterær og journalistisk Virksomhed. 1870 var han bleven
Medarbejder ved «Dagstelegrafen» og besøgte som Korrespondent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free