Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øllgaard, Nicolai Esmark, 1775-1863, Biskop - Ølmand, Laurids Esbernsen, -1537, kongl. Sekretær og Prælat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nørrejyske Stænderforsamling. 1836 blev han Kommandør af
Danebrog. 1851 holdt han 50 Aars Jubilæum som Præst, og 1854.
tog han sin Afsked. Han døde i Viborg 4. Marts 1863. — Han
ægtede 12. Avg. 1811 Juliane Marie Charlotte Louise Frederikke
Hansen f. Bie (f. 19. Febr. 1773 d. 16. Febr. 1858), Datter af Jac.
Chr. B. (II, 186) og Enke efter Christoffer H. (d. 1794), Medlem af
det kongl. Raad i Frederiksnagor. — Ø. var som Biskop en stille
Mand, som der ikke hørtes meget til, uagtet hans Embedstid var
urolig nok. Som Stænderdeputeret indbragte han 1836 et Andragende
fra en Del Præster om, at Højtidsofferet, der stadig aftog,,
maatte fastsættes og opkræves m. m. Det blev Anledning til de
Forhandlinger, der 1842 førtes om denne Sag, men Ø. har næppe
selv været enig med Andragerne, i det mindste var han imod det
Lovforslag, som 1842 og de følgende Aar forhandledes. — Han
har udgivet P. Foersoms Digte med en Biografi af Forfatteren
(1818).
Erslew, Forf. Lex.
L. Koch.
Ølmand, Laurids Esbernsen, —1537, kongl. Sekretær og
Prælat, var født i Nakskov, men blev tidlig knyttet til Roskilde,
hvor hans Morbroder, Hr. Jens Lauridsen, i hvem han fik en god
Støtte, indtog den høje kirkelige Stilling som Ærkedegn i Kapitlet.
— L. Ø. begyndte sin Bane som «Vicarius perpetuus» ved et af
de mange Altere i Domkirken. Da han imidlertid ikke savnede
Begavelse og ønskede at komme videre frem, maatte han se ved
Studier at vinde Adkomst dertil, og i denne Bestræbelse har
Kapitlet sikkert støttet ham. Han studerede først en Tid i
Kjøbenhavn og tog Bakkalavrgraden; derpaa begav han sig til
Wittenberg, hvor han 1516 blev indskreven og Aaret efter tog
Magistergraden. Efter sin Hjemkomst blev han kongl. Sekretær. Det er
sandsynligt, at han allerede har været det i Christian II’s Tid;
men sikkert er det, at han i Frederik I’s første Regeringsaar blev
meget anvendt i forskjellige Statshverv, særlig ved Oppebørsel af
«Landehjælpen» og andre Skatter. Han lønnedes med Præstekald
og andre kirkelige Beneficier, særlig paa Falster og Laaland; som
oftest havde han dem kun i nogle Aar, afstod dem saa,
selvfølgelig mod Erstatning, og fik andre i Stedet. Af større Betydning
for ham var det, at han 1530 fik kongl. Løfte om at succedere
sin ovennævnte Morbroder i Ærkedegnedømmet i Roskilde, hvortil
det af Christian I stiftede, rigt doterede Hellig tre Kongers Kapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
