Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worsaae, Jens Jacob Asmussen, 1821-85, Musæumsdirektør, arkæologisk og historisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oldnordisk Sprog. Faa gjentagne Rejser til Stedet gjennemgik W.
det hele meget omhyggeligt, lod det tegne og tog Aftryk, hvorefter
han i 1844 i «Runamo og Braavalleslaget» til Evidens godtgjorde,
at de ældre Tegninger og derfor ogsaa Finn Magnusens
Tydning vare ganske urigtige, og at det kun var naturlige Revner
i Klippen.
Trods det skarpe i Indholdet havde W.s Indlæg i disse Sager
været prægede af Respekt for de i øvrigt saa højt fortjente Mænd,
han angreb, og havde ogsaa ved deres formelle Fortrin vundet
almindelig Sympathi. I end højere Grad blev det Tilfældet med
et mere positivt Bidrag fra de samme Aar. Efter Bestyrelsens
Opfordring holdt han i Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
et Foredrag om Danmarks Oldtid. Den unge W.s tiltalende
Optræden og slebne Form vakte her megen Opsigt og vandt ham
mange Venner. Den nærmeste Følge blev, at Selskabet besluttede
at udgive Foredraget. Det udkom under Titelen: «Danmarks Oldtid,
oplyst ved Oldsager og Gravhøje» (1843) og vandt efter den Tids
Forhold ganske ualmindelig Udbredelse (9000 Ekspl.), ligesom det
oversattes paa Tysk og Engelsk. Men Skriftet danner ogsaa Epoke
i dansk arkæologisk Litteratur. Der blev her for første Gang
siden Fremkomsten af Thomsens «Ledetraad» givet Læseverdenen
en samlet Fremstilling af den Sum af Kundskab, som indtil da
var vundet. Hvad der skaffede dette mærkelige Skrift den store
Udbredelse, var vel mest den Kundskabsfylde, hvorom det vidnede,
og den Kjærlighed til Stoffet, der alle Vegne prægede den smukke,
livlige Fremstilling, og som gjør, at det endnu læses med stor
Fornøjelse. Dets Hovedbetydning ligger dog i den videnskabelige,
kritiske Behandling af det arkæologiske Materiale, der her for
første Gang er gjennemført. Med dette Skrift indtræder
Oldtidskundskaben blandt de videnskabelig dyrkede Fag.
Saaledes blev W.s Navn tidlig kjendt, og Vejen banedes for
ham. Forskjellig Støtte blev ham til Del (saaledes blev han
Alumnus paa Elers’ Kollegium), men navnlig fik han Lejlighed til, dels
med offentlig og kongelig, dels med privat Understøttelse at
uddanne sig paa Rejser, saaledes allerede 1842-45 i Sverige, Norge
og Tyskland. Derefter foretog han i de 2 følgende Aar paa offentlig
Bekostning en Række Undersøgelser af de nationale Oldtidsminder
og især Minderne om de danske og Nordmændene i England,
Skotland og Irland. Under denne Rejse kom han i nær
Berøring med det engelske Højaristokrati, hvilket efter hans eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
