Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstrup, Peder Pedersen, 1605-79, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden ægtede Eftermanden i Bispeembedet, Dr. Hans Povlsen Resen,
kom den unge V. ikke til at savne en omhyggelig Faders
Vejledning. Efter Skolegang i Kjøbenhavn, Roskilde og sidst og
længst i Sorø blev han Student 1623. Allerede 1625 begav han
sig paa en Studierejse til Tyskland, hvor han i 7-8 Aar færdedes
ved Universiteterne i Rostock, Wittenberg, Leipzig og Jena og
hørte den Tids mest ansete Theologer. Særlig fremhæves det nøje
Forhold, hvori han traadte til den berømte Dr. Joh. Gerhard i
Jena, i hvis Hus han boede, og hvis Bibliothek stod ham aabent.
Efter saaledes at have tilegnet sig, hvad de tyske Universiteter
kunde yde, var det V.s Hensigt at besøge Holland, England,
Frankrig og Italien. Men da hans Forældre længtes efter at se
ham efter saa mange Aars Adskillelse, rejste han først tilbage til
Kjøbenhavn. Efter hans Bortgang fra Jena udkom her (1633) fra
hans Haand en stor Samling latinske Epigrammer (nyt, stærkt
forøget Oplag 1654), en Leg med Tanker og Ord i det uendelige,
der viser V. som en Tusendkunstner paa dette Omraade; virkelig
Digteraand vil man dog forgjæves søge i dette Hav af latinske Vers.
Da V. var kommen hjem, vilde man ikke slippe ham. Der
blev intet af Rejsen til Vest- og Sydevropa. Men 22. Nov. 1632
udgik der Kongebrev til Universitetet om at lade ham disputere
«pro Cathedra», da Hans Rode i Padua (XIV, 77), som man
længe havde ventet paa, ikke havde indfundet sig. Et Par
Maaneder efter kunde Universitetet melde, at V. var funden dygtig
til Professorembedet. Det var rigtignok i Fysik, som han ikke
vides at have lagt sig efter; men det gjorde i hin Tid mindre
til Sagen; V. var et saa godt Hoved, at han ved eget Studium
snart kunde indhente det fornødne. Imidlertid tog han i Maj 1633
Magistergraden. Samtidig satte Universitetet ham til at gaa paa
Jagt efter de «Fauter», der fandtes i Kalenderskriveren Niels
Heldvads Skrifter (VII, 286). Allerede i Febr. 1635 blev han
imidlertid kaldet til kongl. Hofprædikant, og da det lykkedes ham i
høj Grad at vinde Christian IV’s Yndest, blev den unge, næppe
30aarige Mand en Personlighed, til hvis Dom i theologiske Sager
der maatte tages særligt Hensyn, som det viste sig i Fejden mellem
det theologiske Fakultet og den lærde Holger Rosenkrantz. 1636
blev V. Dr. theol., og 26. Marts 1638 beskikkede Kongen ham til
Biskop i Lunds udstrakte Stift. Han indviedes i sin Domkirke af
Biskop Hans Mikkelsen fra Odense.
Ved sin Lærdom, sit statelige Ydre og store rhetoriske Evner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
