Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilse, Jacob Nicolai, 1735–1801, Præst, topografisk Forfatter og Rejseskildrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nielsdatter Bierregaard (d. 1772). W. blev Student 1752, theologisk
Kandidat 1756. Derefter søgte han sit Udkomme som Huslærer «hos
adskillige Standspersoner i begge Riger» og udvidede sine egne
Kundskaber i nyere Sprog. I Fransk drev han det saa vidt, at
han paa dette Sprog forfattede et episk Digt, som udkom 1762 i
Christiania og var hans første Forsøg som Skribent. Desuden
lagde han sig efter Mathematik og Fysik. Da han 1766 kom til
Kjøbenhavn for at søge Kald, blev han af den russiske
Ambassadør, Geheimeraad Casp. v. Saldern (XIV, 571), antagen til at læse
Mathematik med 4 unge Medlemmer af det russiske Gesandtskab,
hvilket foregik paa Fransk. Dette varede til 1768, da han ved
v. Salderns varme Anbefaling opnaaede Spydeberg Præstekald i
Smaalenene. Aaret før havde han taget Magistergraden. 1784
blev han titulær Professor og udnævntes 1785 til Sognepræst i
Ejdsberg i Smaalenene, hvor han tilbragte Resten af sine Dage.
Gjennem et Forfatterskab, som strækker sig over 40 Aar, har
W. vundet et agtet Navn i vor Litteraturs Historie; hans
topografiske Arbejder og Rejseiagttagelser have endnu sit Værd og
sine Læsere. Under Opholdet i Kjøbenhavn udgav han 1767
«Fridericiæ Stads Beskrivelse», omhyggelig udarbejdet og vidnende om
mangesidige Indsigter; den blev ogsaa gunstig modtagen af
Kritikken. Efter Bosættelsen i Norge samlede han al sin Interesse
om dette Land. Der har næppe levet nogen danskfødt Mand i
Norge, der i højere Grad end W. har følt sig som Nordmand.
Om en af sine Bøger siger han, at han udgav den i Christiania
«af en Slags norsk Patriotisme», uagtet han kunde faa den
billigere og bedre trykt i Kjøbenhavn. Han benytter sig af særnorske
Ord og er en af de første, som begyndte at skrive Stednavne
efter norsk Udtale. Med stor Iver gav han sig straks i Færd med
at samle til sit Præstegjælds Topografi, der 1779 udkom som
«Fysisk, økonomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg».
Naar man betænker, at dette Sogn hverken hører til de større
eller mærkeligere i Norge, forbavses man over dette svære Bind
paa 600 Sider, hvormed desuden som Tillæg fulgte «Meteorologisk
Natur- og Husholdningskalender», en «Norsk Ordbog» m. m.
Tingen er, at store Afsnit af Værket, særlig hvad der angaar
Landhusholdningen samt Folkets Sysler og Liv, kan betragtes som
Afhandlinger, hvis Indhold gjælder hele det østlige Norge. Da han
var forflyttet til Ejdsberg, udgav han ogsaa over dette Præstegjæld
en indholdsrig Beskrivelse, som optoges i «Topografisk Journal».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
