Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiehe, Michael Rosing, 1820–64, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Djævelens overlegne Skadefrohed (Sortebroder Knud i «Axel og Valborg»)
til Martyrens offervillige Fromhed (Erik i «Erik og Abel»).
Hvor stærk og gribende en Virkning W. end naaede i sine
Karakterfremstillinger, i Theaterhistorien staar han som Idealet af
en romantisk Elsker, «ingen har givet den mandlige Elskov i en
ædlere og skjønnere Form» (Edv. Brandes). Den Elskov, W.
fremstillede, var ikke den jordiske, der længes mod én bestemt Kvinde,
ikke heller den sanselige, der brænder i Begjær efter Besiddelsen,
hans Elskov var overjordisk, usanselig, var en Religion: hans
Elskere tilbad Kvinden som et højere, et renere Væsen, en
ukrænkelig Helgeninde, de vare rede til at give deres Liv hen for hendes
Ære. Ridderligheden var hans Elskere ej alene i Klæderne
skaaren, den var dem i Kjødet født og baaren; hans Elskere
gjennemgik en Væxt i Ridderlighed; de begyndte gjærne som bløde, vege
Ynglinger, «ædle Kar af fin Natur», hvis sværmeriske
Kvindetilbedelse smeltede hen i ømme, næsten barnlige Drømme; men truede
en Fare den elskede, vovede nogen at nærme sig hende i
fornærmelig Hensigt eller blot med Ord at krænke hendes Ære,
strax forvandledes Ynglingen til Mand, Drømmeren til Helt. W.
havde alle Betingelser, siger Fru Heiberg i Anledning af hans
Tristan i «Kong Renés Datter»: «Den unge, slanke, ridderlige
Skikkelse, den stille, af Inderlighed dybt bevægede Røst, fuld af
Virkning og dog saa tilbagetrængt, saa lidet læggende an paa
Virkning, saa ren, man kan gjærne sige saa kysk i sin
Elskovsflamme, medbringende ved sin hele Personlighed og sit Spil
Romantikkens henrivende Stemning». Han syntes «paa én Gang en
drømmende Yngling og en myndig Mand, en stille Tænker og en
Helt, en Elsker og en Asket» (Edv. Brandes).
Den 30. Maj 1864 optraadte W. sidste Gang paa den danske
Nationalscene som Joseph Surface i «Bagtalelsens Skole»; hans
Helbred var da undergravet af Sukkersyge, men han vilde
alligevel ikke svigte sit Løfte om sammen med Phister og sin Broder
Wilhelm at give Gjæsteforestillinger i Juni Maaned paa Christiania
Theater, og her fandt hans sidste sceniske Optræden Sted 30. Juni
1864 som Tordenskjold i Carit Etlars «I Dynekilen» ved en
Beneficeforestilling for den danskfødte Skuespiller Peter Nielsen. Fra
Christiania tog han til Tyskland for at gjennemgaa en Badekur,
men mere syg, end han var rejst ud, vendte han tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han døde 31. Okt. 1864.
P. A. Holm, M. R. W. Et Billede.
Edv. Brandes, Dansk Skuespilkunst S. 1 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
