Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiehe, Michael Rosing, 1820–64, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbavsedes over hans kantede og kejtede Fremtræden og næsten
fornærmedes over hans tykke Stemme og den ganske uøvede
Brug, han gjorde af den. Det varede Aar, inden denne Publikums
Misstemning fortog sig; for en Del kan Grunden hertil vel søges
i, at hans Udseende ikke virkede umiddelbart indtagende, han var
ganske vist velvoksen og rank af Skikkelse, men hans Profil med
den tilbageskraanende Pande og den fremtrædende Næse gav ham
ikke noget intelligent Udtryk - han selv fandt, at han «lignede
et Faar i Profil» – og dertil kom, at hans Øjne, der sad
temmelig tæt ved hinanden, virkelig i Øjeblikke kunde krydses, saa det
var ikke helt uden Grund, at nogle beskyldte ham for at skele.
At W., der var et indtil Mistvivlen og Undervurdering
beskedent og selvkritisk Menneske, ikke over for denne Modtagelse
opgav Scenen, skyldtes hans dybe Kunstbegejstring og hans
Karakters mandige Trofasthed. W. troede selv paa sit Kald, en Kreds af
Venner, som Niels W. Gade, F. L. Høedt og Edv. Helsted, gjorde
deres til at bestyrke ham i denne Tro, og efterhaanden lykkedes
det ham, skjønt det kun var Smaaroller, der tildeltes ham, at
vække Opmærksomhed og Tillid hos nogle af de indflydelsesrigeste
ved Theatret. Fru Heiberg fortæller saaledes i sine
Erindringer, at hun «i nogle Aar havde været opmærksom» paa W.,
og at hun i 1841-42 ikke alene skaffede ham Marquis Valclos’
store Rolle i Dumas’ «Et Ægteskab i Ludvig XV’s Tid», men
ogsaa gjennemgik den med ham; da hans Udførelse vel vakte
hendes, men ikke Publikums Tilfredshed, kæmpede hun efter sine
egne Ord «for ham til højre og til venstre og fik mangen Dadel
til at forstumme ved mine Argumenter for hans øjensynlige Kald
for Scenen». Og vist er det: W. havde ved Udgangen af 1841-42
vundet sig et Navn, maaske nok større hos sine Kunstfæller end
hos Publikum, men dog saa stort, at N. P. Nielsen, da Holst
pludselig traadte tilbage fra Deltagelse i Sommerskuespillene, ikke
tog i Betænkning at erstatte ham med W.; og det lykkedes denne
i en Række Roller, f. Ex. d’Aubigny i «Gabrielle de Belle-Isle»,
Grev de Bussières i «De utrøstelige» og Leander i «De usynlige»
at vende Publikums Stemning til Gunst for sig.
I det følgende Theateraar udførte W. Oehlenschlägers Aladdin
(30. Okt. 1842), og betegner hans Udførelse af denne end ikke
det afgjørende Gjennembrud af hans Kunst, saa viser dels at
Theaterdirektionen vovede at lade ham prøve sine Kræfter paa
saa stor en Opgave, dels at Publikum ikke blot taalte, men endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
