Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiehe, Anton Wilhelm, 1826–84, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Debutroller, Grev Tristan i «Kong Renes Datter» og Henri d’Albret i
«Dronning Marguerites Noveller», befæstede yderligere hans Yndest.
I 9 Theateraar virkede W. ved Christiania Theater og
gjennemspillede her et Repertoire paa henved halvandet Hundrede Roller,
der vare saa forskjelligartede som Oehlenschlägers Axel og
Holbergs Kandestøberdreng, Shakspeares Romeo og Beaumarchais’
Figaro (i «Figaros Bryllup»), Stig Hvide i «Svend Dyrings Hus»
og Maxime Odiot i «En fattig ung Mands Æventyr»; «i dem alle
gjorde han Lykke», vidner Christiania Theaters Historiograf T. Blanc.
Da det Michael Wiehe-Høedtske Oprør mod J. L. Heiberg
brød løs i Jan. 1855, søgte Heiberg at vinde Wilh. W. tilbage,
men denne mente da at have en Ærespligt til ikke at forlade
Christiania Theater; nogle Aar senere, da den norske Bevægelse
mod danske Skuespillere paa Norges Hovedscene løftede Hovedet,
greb han derimod strax til, da det kongl. Theater i Kjøbenhavn
atter tilbød ham Engagement, men trak sig lige saa bestemt tilbage,
da Engagementstilbudet indskrænkedes til «et Prøveaar», og sluttede
i Stedet Kontrakt for 3 Aar med Kasino. 25. Maj 1860 tog W.
Afsked med Christiania Publikum som Møller i «Hr. og Fru Møller»,
og 1. Sept. s. A. fik han en hjærtelig Modtagelse i Kjøbenhavn,
da han fremtraadte paa Kasinos Scene som Prosper Bloch i
«Kragetæer».
Paa Kasino virkede W. 3 Theateraar i et Repertoire, der
fornemmelig bestod af Folkekomedier og borgerlige Lystspil; det
blev for hver Dag mere tydeligt, hvilken Fejl det kongelige
Theater havde begaaet ved ikke at sikre sig hans Talent, og
inden de tre Kasinoaar vare gaaede til Ende, havde det knyttet
ham fast til sig; fra Juli 1863 ansattes W. som kongl. Skuespiller,
og 1. Sept. s. A. gjenoptraadte han som Axel i «Axel og Valborg».
Da Broderen Michael W. det følgende Aar døde, lagdes eri stor
Del af dennes Repertoire over paa Wilh. W.s Skuldre, og hans
Kræfter voxede med Byrden; han bar i de følgende Aar
hovedsagelig den alvorlige Del af Theatrets Repertoire, ja han udvidede
sin Kunsts Omraade helt ind paa den moderne Karakterkomedie
hos Bjørnson og Ibsen. W. syntes endnu at have mange rige
Arbejdsaar for sig, da Sygdom – først gjentagne heftige Anfald af
Næseblod, dernæst en Øjensygdom, der truede med at slukke
Synet paa begge hans Øjne – nedbrød hans Kraft og tvang ham
til at tage sin Afsked med Udgangen af 1878-79; hans sidste
Fremtræden fandt Sted 4. Juni 1879 som Hakon Jarl i Tragediens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
