- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
458

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Niels Ludvig, 1815–78, Orientalist - Westerholt, Jørgen, 1705–66, Magister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtidige Aktstykker» (1867-69, i Vid. Selsk. Skrifter). Særlig for
det sidstnævnte Æmnes Vedkommende ligger der utvivlsomt en
Tilknytning til hans Ungdoms Studier i Indien i den
Omstændighed, at Kilderne væsentlig ere at søge i gamle Indskrifter.
Karakteristisk for W.s senere Produktion er det ogsaa, at han
efterhaanden intet selv vilde offentliggjøre uden paa Dansk. Dette var
et Udslag af hans brændende Fædrelandskærlighed, der ogsaa
ytrede sig i, at han delvis allerede efter Treaarskrigen og endnu
mere efter Begivenhederne i 1864, der gik ham uhyre nær til
Hjærte, mere og mere trak sig tilbage fra tidligere Venner og
Kolleger i Udlandet, navnlig i Tyskland.

Ogsaa uden for sit egentlige Fag virkede W. paa mange
Maader. Han deltog saaledes i Stiftelsen af det nordiske
Litteratursamfund, hvis Formand han derefter bestandig var; og til det
første Skrift, som dette udgav i 1847, Hrafnkel Freysgodes Saga,
besørget af K. Gislason, leverede W. en dansk Oversættelse. Fra
1856 var han en af Eforerne for den Arnamagnæanske Stiftelse.
1853 blev han valgt ind i Bestyrelsen for den danske historiske
Forening og redigerede derefter som dennes Sekretær «Historisk
Tidsskrift» indtil 1865. Af Videnskabernes Selskab blev han
Medlem 1847 og var derefter fra 1850 et virksomt Medlem af dets
Ordbogskommission, ligesom han i en Række af Aar var Formand
for dets Kassekommission. Ogsaa i det politiske Liv deltog han
en kort Tid, i det han i 1848 blev Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling (som Repræsentant for Holbæk Amts 1ste Valgkreds)
og valgtes til en af dens Sekretærer. Denne Virksomhed,
som kun lidet stemmede med hans Natur, opgav han dog strax
derefter.

W. døde 9. Sept. 1878 efter længere Tids Sygelighed, der
vistnok har staaet i Forbindelse med den svære Sygdom, han i
sin Ungdom havde gjennemgaaet i Persien.

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. Nr. 991, 1878.
Vidensk. Selsk. Oversigt 1878 S. 87 ff.

Vilh. Thomsen.


Westerholt, Jørgen, 1705-66, Magister, er født i Odense.
Hans Fader, Thomas Jacobsen, «Skildrer», har malet den store
Lucoppidanske Familiegruppe i Nicolai Kirke i Svendborg;
Moderen, Anna Skieving, havde i mange Aar tjent paa Hvedholm.
Han blev Student fra Odense 1722 og kom 1725 ind paa Valkendorfs
Kollegium. Ved sine fortrinlige Evner og store Kundskaber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free