- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
446

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westengaard, Lauritz Christian Ditlev, 1795–1853, Præst - Westenholz, Anders Peder, 1825–86, Handelsmand - Westenholz, Johan Dietrich Wilhelm, 1730–94, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Odense. Der døde han 13. Okt. 1853. I Odense udgav han
sammen med C. A. H. Kalkar (IX, 81) i Aarene 1832-35 «Kristelig
Kirketidende»; endvidere alene «Kommunionsbetragtninger for
evangeliske Kristne» (1836) og «Nytaarsgave for evangeliske Kristne»
(1839), samt, i Forening med Tage Müller (XI, 612) og Kalkar,
«Opbyggelsesbog for Kristne til Brug ved den private og huslige
Andagt» (1844; 2. Opl. 1855; oversat paa Islandsk af Sv. Hallgrimsson
1852). Desuden oversatte han et Par af Claus Harms’ Skrifter og
gav forskjellige Bidrag til de kirkelige Blade. 21. Maj 1820 ægtede
han Else Marie Høyen (f. 18. Okt. 1800 d. 16. Okt. 1847), en Søster
til Prof. N. L. A. H. (VIII, 254).

Præsten Westengaards Minde.
Taler, holdte ved hans Jordefærd 18. Okt. 1853 (Odense 1853).
Erslew, Forf. Lex.

Fr. Nielsen.


Westenholz, Anders Peder, 1825-86, Handelsmand,
var født i Frederikshavn 16. Okt. 1825. Hans Forældre vare Byfoged,
Landeværnsmajor Thomas Frederik W. (f. 1779, d. 1830 som Herredsfoged
for Aars og Slet Herreder) og Anne Marie Elisabeth f. Aabel
(f. 1791 d. 1880). A. W. kom som Dreng i Handelslære i Aalborg og
gik derefter til Udlandet, hvor han i en ung Alder etablerede sig
som Kjøbmand i Leith (Stegmann, Westenholz & Co.). Fra
Begyndelsen af Halvtredserne var han etableret i Londen, først sammen
med Broderen Regnar W., senere i en lang Aarrække alene.
Hans Firma Westenholz Brothers blev en meget stor Forretning,
som ogsaa havde Betydning for Danmarks Handelsforbindelse med
England. 1861-82 var han dansk Generalkonsul i London, og
ligesom han i denne Stilling viste megen Interesse for sine
Landsmænd, saaledes vedblev han ogsaa paa anden Maade at være
knyttet til Danmark. W., som nærede stor Interesse for
Landvæsenet, deltog i Virksomheden for den jyske Hedeplantning, og
efter at han i 6oerne havde kjøbt Dronninggaard paa Sjælland,
tilbragte han megen Tid med Administrationen af denne Ejendom,
hvor han levede sine sidste Aar, og hvor han døde 14. Jan. 1886.
Fra 1877 til sin Død var han Formand i Bestyrelsen for «det
danske Gaskompagni». Han blev 1882 Kommandør af Danebrog
og 1885 Etatsraad. – W. ægtede 1856 Helen Scott Young, Datter
af Læge Y. i Glasgow.

E. Meyer.


Westenholz, Johan Dietrich Wilhelm, 1730-94, Præst,
blev født 9. April 1730 i Eimbeck, et Par Mil nord for Gøttingen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free