- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
440

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Westen, Thomas, 1682–1727, Præst, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1709 udnævnt til Sognepræst paa Veø i Romsdalen og havde
27. Nov. s. A. Bryllup med den 52aarige Anna Pedersdatter,
tidligere gift med en Vintapper Galskiødt og derpaa med Maurits
Frik i samme Stilling. Først i Jan. 1711 drog han op til sit Kald.
Han skal efter Hammond have været bunden til at tjene ved
Bibliotheket i 3 Aar, og han kunde jo nu leve af sin Hustrus
betydelige Formue.

v. W.s Forbindelse med Jens Colstrup (IV, 73), Jacob
Lodberg (X, 353) og Iver Brinck (III, 59) tyder paa, at han har tilhørt
den gamle Orthodoxi, og det er først, da han i et Par Aar har
virket paa Veø, man finder ham som Tilhænger af Pietismen.
Med 6 andre Romsdalspræster dannede han et Kollegium –
«Syvstjærnen» – der til en Begyndelse øvede Præstetugt
indbyrdes og paa Embedsbrødre. v. W., der ved sin vækkende
Prædiken snart havde fremkaldt store Forbedringer i sin Menighed, blev
Sjælen i det lille Præstesamfund, og den Gjerning, hvorved det
gjorde sig bekjendt i Historien, maa for den væsentligste Del
tilskrives ham. Det er først i Slutningen af 1713 vi høre om dette
Samfund, og Aaret efter indgav det til Kongen de bekjendte
Bønskrifter om Reformer i Kirken. De ere Udbrud af Smerte over
Menighedernes Laster og Sløvhed og ellers Udtryk for de Ideer,
der bevægede Kirkens levende Vidner i denne Tid –
Konfirmation, Menighedsraad, Bekjendelsen ved Skriftemaalet, Stræng
Sabbatshvile, Katekisation. Nogen Antydning til Udskillelse inden
Samfundet af de døbte findes ikke. De skulle alle bøjes under
Kirkens Tugt, og hvor det ikke hjælper, skal den verdslige
Øvrighed træde til. I det hele gaa de ud paa, at Christian V’s
Lov maa haandhæves til det yderste, og som en ny Institution,
der visselig for v. W. har staaet som det vigtigste, kom
Indførelsen af en «Kirkeret», en Domstol bestaaende af Sognepræsten og
nogle gode Sognemænd, der skulde «holde Ret over de Synder,
som ved anden verdslig Ret ej kan afskaffes». Den Kommission,
som fik dette til Behandling, lod det blive Syvstjærnens Sag at
gjøre Forslag til Kirkerettens Iværksættelse. Inden dette kunde
ske, var v. W. borte fra Romsdalen, og Syvstjærnen svandt hen.

Noget nyt var kommet op. 10. Dec. 1714 oprettedes Collegium
de cursu evangelii promovendo, og allerede i Jan. 1715 sendte
dette ud en Opfordring til at indkomme med Forestillinger om
hvad der kunde tjene til Finnernes kristelige Oplysning. Der
indkom flere Forslag, men de af Syvstjærnen indsendte vakte størst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free